#1
Audi Sport Team Joest / Audi R15
Rinaldo Capello/Tom Kristensen/Allan McNish

De første få omgange gjorde det klart at Audi ville få et hårdt år på Le Mans, for Peugeoterne overhalede snart Audis førstevogn en for en. Held i pitstop og stædighed holdt bilen på omgangshøjde med de førende, men det hårde tempo satte sine spor. Turboerne blev for varme, hvilket kostede ekstra tid ved hvert pitstop hen mod morgenstunden. Lørdagens tempo kunne derfor ikke holdes og udskiftningen af et baghjulsophæng satte en defenitiv stopper for alle danskerdrømme om en 9. Tom Kristensen-sejr. Han og Capello gjorde deres del, men Allan McNish er manden der for tiden har den perfekte blend af fart, erfaring og generelt overskud. Med Peugeot i storform er det dog ingen skam at tabe.

#2
Audi Sport North America / Audi R15
Lucas Luhr/Mike Rockenfeller/Marco Werner

År for år bliver Luhr og Rockenfeller modnet og med Werner så det lovende ud gennem lørdag aften, hvor holdet hele tiden lå i nærheden af Audi #1. Halvti lørdag aften sluttede festen imidlertid da Luhr parkerede bilen i dækmuren i Porsche-kurven – ironisk nok navngivet efter sportsvognsfabrikanten der for tiden ligger i hårde, personlige forhandlinger om overtagelse af Volkswagen-gruppen som Audi er en del af!. En skuffende måde at ende løbet på, men Audi skal holde på disse kørere, for det bliver Audis næste generation vindere.

#3
Audi Sport Team Joest / Audi R15
Timo Bernhard/Romain Dumas/Alexander Premat

Fast mand Premat med Porsche-ansatte Bernhard og Dumas som medkørere. Premat klarede dog helt selv at køre af sporet i indløbet til Indianapolis-svinget og havne med næsen i dækmuren efter bare 10 minutter! Skaderne var dog få og først på aftenen var holdet tilbage i top-10. Motorstyringen gjorde imidlertid knuder og efter mere end to timers operation i pitten startede løbet nærmest fra nul netop som den korte franske juni-nat sænkede sig over løbet. Det blev imidlertid aldrig et stormløb mod højderne, for flere afkørsler og tekniske problemer gjorde at denne superbil aldrig nåede mere end 17. pladsen generelt.

#4
Creation Autosportif / Creation CA07 Judd
Jamie Campbell-Walter/Vanina Ickx/Romain Ianetta

Nu amerikanske Creation satsede på velkendte Le Mans-navne og Judd-motor i stedet for sidste års debuterende AIM-maskineri, men fik lidt valuta for pengene. Teknikken gjorde vrøvl næsten fra start og Vanina Ickx kørte bilen af banen inden for de første to timer af løbet. Resten af lørdagen var der i mod i skabet og holdet kom så langt frem som 17. pladsen. Herefter var det desværre tilbagefald med tekniske problemer. Det har Creation imidlertid levet med før og kæmpede sig i mål på en samlet 24. plads – 15. og sidst i P1.

#6
Team LNT / Ginetta 09S Zytek
Lawrence Tomlinson/Richard Dean/Nigel Moore

Nylig Ginetta-ejer Tomlinson lod klogelig proffessionelle Dean tage starten, men generatorproblemer sendte ham i pit efter få omgange. Det var imidlertid teamets rookie – hidtil yngste deltager ifølge den officielle statistik - Moore, der også er mærkemester for Ginetta – der for alvor satte fut i tingene, da han parkerede Ginettaen i dækmuren sidst på natten. Resultatet var et ildhav, men hvordan han havnede der er ikke mig bevist, så ingen yderligere kommentarer om uheldet.

#7
Team Peugeot Total / Peugeot 908
Nicolas Minassian/Pedro Lamy/Christian Klien

Blandt løbets favoritter, men skæbnen ville det anderledes. Under første pitstoprunde blev Minassian ramt i bagerste venstre hjørne netop som han forlod sin pitbås. Resultatet var en punktering, der snart åd af bilens karosseri og nærliggende teknik og en langsom omgang tilbage til pitten. Knap 20 minutter var bilen i garage og så kunne løbet reelt starte. Holdet var tilbage i top-10 efter midnat, men udskiftning af komponenter relateret til forhjulene kostede yderligere tid sidst på natten. Fartoverskudet i forhold til feltet foran var imidlertid indlysende og sjettepladsen var derfor et fortjent resultat. De sidste timer kom holdet faktisk på omgangshøjde med Oreca #11, men nåede aldrig forbi.

#8
Team Peugeot Total / Peugeot 908
Sébastian Bourdais/Franck Montagny/Stéphane Sarrazin

Løbets hurtigste hold, der da også dominerede de første timer af løbet, men en knækket drivaksel ved nitiden lørdag aften kostede knap 10 minutter i pitgaragen. Selvom resten af løbet var smertefrit , kunne søsterbilen #9 ikke hentes. Hvis kørerne til tider så skuffede ud på podiet, er det kun forståeligt, for det var deres løb. Næste år, så...

#9
Peugeot Sport Total / Peugeot 908
David Brabham/Marc Gené/Alexander Wurz

Detajlerne faldt på plads for Peugeot i deres tredje forsøg med 908-modellen. Langsomste kørerteam i tidtagningen, men skånsom nok til at undgå problemer af nogen art og så var vejen åben for mærkets trejde Le Mans-sejr. Peugeot og Frankrig havde nok helst set #8 øverst på podiet, men teamet var loyale over for kørerne og lod dem vinde.

#10
Team Oreca Matmut AIM / Oreca 01 AIM
Bruno Senna/Stéphane Ortelli/Tiago Monteiro

Oreca-indsatsen virkede meget afmålt og beregnet med henblik på at have to stærke biler ved målstregen på gode placeringer. Derfor var det noget overraskende at se erfarne Stéphane Ortelli plante næsen i en dækmur efter bare to timers kørsel. Skaderne var dog ikke omfattende og snart var bilen på banen igen, blot for at Bruno Senna gentog bedriften kort efter midnat, denne gang med bagenden og betydelig større skade til følge. Endnu engang fik Oreca-mekanikerne bilen ud at køre, men undervognen havde taget skade og fra 14. pladsen omkring solopgang søndag, trak teamet bilen ud for at undgå yderligere uheld.

#11
Team Oreca Matmut AIM / Oreca 01 AIM
Olivier Panis/Nicolas Lapierre/Soheil Ayari

Hughes de Chaunac er en af alle tiders store teamejere og deltagere på Le Mans og med denne bil viste han hvorfor. Et stort set gnidningsløst løb med tre kompetente kørere kørte femtepladsen hjem og blev dermed bedste privathold og nok så vigtigt, slog Henri Pescarolos team. Eneste plet på indsatsen var et stop for udskiftning af bremsebelægning.

#12
Signature Plus / Courage LC70 Judd
Pierre Ragues/Franck Mailleux/Didier André

Langsomste P1-bil var dette overvejende formel 3-teams indgang til Le Mans. Holdet gjorde da heller ikke meget væsen af sig, men spolede omgange af og eksekverede pitstop, der holdt bilen kørende omkring 15. pladsen indtil 3-tiden søndag nat. Pierre Ragues var på slutningen af et stint da han kørte af banen, hvilket samlet kostede en lille time. Senere på morgenen var bilen atter i pit, denne gang for udskiftning af motorstyring og trækaksel. Et langt sidste stint, muliggjort af en safety car-periode, gav uventet bonus til sidst hvor flere konkurrenter havde problemer. 11. pladsen i P1 var derfor et fortjent resultat.

Flot løb af dette schweiziske/engelske team, der blev ødelagt af tekniske problemer til sidst. Holdet kørte næsten lige op med fabriksbilerne og lå da også længe til en sikker top-10 placering. Men med to timer tilbage stoppede Andrea Belicchi på Mulsanne-langsiden med transmissionsproblemer. Det lykkedes at få bilen tilbage til pitten, hvor man parkerede den, for så at køre en sidste omgang for at blive placeret. Hvad der så ud som en syvendeplads, blev nu til en skuffende 14. plads.

#14
Kolles / Audi R10
Narain Karthikeyan/Charles Zwolsman/André Lotterer

Tidligere vindermateriel i hænderne på Le Mans-debuterende team. For dette hold fungerede det nu ganske godt. Stabil kørsel og pitarbejde så bilen placeret så højt som femtepladsen søndag morgen, men det kostede gearkassen. Dén blev skiftet på mindre end et kvarter og kostede fire pladser. Den frembrusende Peugeot #7 kunne ikke holdes tilbage, men det blev stadig en flot syvendeplads i mål.

#15
Kolles / Audi R10
Christijan Albers/Christian Bakkerud/Giorgio Mondini

Fulgte generelt teamkammeraterne i #14, men tabte tid på flere spind og udskiftning af næsesektioner. I løbet af natten skadede Mondini et forhjulsophæng på en curb og selvom delene blev udskiftet, skulle skaden dukke op for Bakkerud flere timer senere, da han ramte autoværnet. Bilen var dog relativt hurtigt tilbage i løbet, men forsinkelserne kostede og niendepladsen var resultatet. Samlet set en noget mere ujævn indsats end søsterbilen.

#16
Pescarolo Sport / Pescarolo P01 Judd
Christophe Tinseau/Bruce Jouanny/Joao Barbosa

Med en Peugeot 908 til rådighed for Pescarolo-teamet blev #16 hurtigt overset, men resultatet viser trods alt noget andet. Fra første færd var bilen kun overgået af turbodieselerne og de hurtigste Aston Martin og dermed i kamp med Oreca-bilerne. Barbosa havde en afkørsel i løbet af natten og senere blev de forreste bremser udskiftet, hvilket kostede tid og placeringer i forhold til Oreca #11 og Kolles-Audien #14. 8. pladsen blev derfor resultatet, hvor en femteplads havde været inden for rækkevide hvis tingene havde flasket sig bedre.

#17
Pescarolo Sport / Peugeot 908
Jean-Christophe Boullion/Simon Pagenaud/Benoit Tréluyer

Med en Peugeot mellem hænderne og et kompetent kørerhold, var Pesca-908eren en dark horse hvad angik sejren. Et kontroversielt sammenstød med fabriksbilen #7 i første pitstop kostede tid fartresourcerne var overvældende for de fleste modstandere og bilen var snart tilbage blandt de bedste i feltet. Gennem det meste af natten lå holdet på fjerdepladsen en omgang tilbage, men lidt over fire søndag morgen havde Tréluyer en spektakulær afkørsel, der sendte ham hårdt i muren ved Dunlop-broen. Bilen leverede imidlertid den beskyttelse det skulle og på nær nogle knubs var franskmanden uskadt, men utrøstelig.

#23
Strakka Racing / Ginetta 09S Zytek
Danny Watts/Nick Leventis/Peter Hardman

Overraskende hurtig i tidtagningen, men løbet viste hurtigt at det var svært at leve op til formen, for Hardman og Leventis kunne ikke helt leve op til Watts' fart. Pitarbejdet var ikke det mest effektive og en række småproblemer med teknikken gjorde at bilen befandt sig i det generelle midtfelt løbet igennem og i mål rakte det til 15. og sidstepladsen i P1. Bilen og det faktum at teamet Le Mans-debuterede med en GT1-Aston Martin sidste år var det dog en godkendt indsats.