Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Team Essex vinder Michelin Green X Challenge

Le Mans 
16/06/09 

Le MansFørste sejr til Peugeot 908 HDi – tolvte sejr til Michelin
Næsten uanset hvem, der havde vundet årets 24-timers Le Mans – Peugeot eller Audi, eller det danske Team Essex – ville Michelin kunne glæde sig over, at vinderteamet havde valgt dæk deres dæk. Ikke færre end 41 af de i alt 55 deltagende racerbiler i verdens mest berømte motorløb havde valgt Michelin dæk, så sandsynligheden var meget stor for, at vinderteamet kørte på Michelin – især fordi alle topholdene gjorde det.
 

Dermed var det heller ikke den helt store overraskelse, at Michelin scorede sin 12. sejr i Le Mans i træk. Og egentlig var det heller ikke overraskende, at de dansk besatte vinderhold i LMP2 klassen og GT1 klassen også kørte på de franske dæk. Team Essex med Kristian Poulsen og Casper Elgaard som det danske indslag i Porsche RS Spyder raceren kørte på Michelin. Det samme gjorde Jan Magnussen i Corvette C6.R.


Green X Challenge er et af Michelins bidrag til, at sætte fokus på lavere brændstofforbrug og udover, at Team Essex' Porsche vandt LMP2 klassen i 24 timers Le Mans, scorede den også sejren i Michelin Green X Challenge.
(Foto: Scandinavian Racing Press)

Fremme i spidsen var det Peugeot, der i år var bedst til at få det ypperste ud af deres anstrengelser, men Audi med Tom Kristensen var tæt på hele løbet igennem, og selvom det sejrsvante hold måtte ”nøjes” med 3. pladsen, var løbet en positiv oplevelse for alle.

Årets Le Mans race var en ny udfordring for Michelin. Nye regler betød, at et hjulskifte ville tage længere tid end tidligere. Derfor var der en idé i, at bilerne kunne blive på banen i længere tid mellem hvert skifte. Det var præcis, hvad man opnåede: I stedet for at skulle skifte dæk for hver tredje gang, racerbilerne måtte i pit for at tanke op, kunne Audi og Peugeot klare sig med at skifte dæk hver fjerde gang.

Det var måske ikke overraskende i den forstand, at man havde forventet at det ville være muligt. Men i år var den traditionelle pre-test forud for racet annulleret pga. finanskrisen, så man vidste det ikke på forhånd. Det lykkedes imidlertid og dermed var en vigtig målsætning for Michelins deltagelse i det klassiske franske motorløb nået.

I øvrigt var triumfen dobbelt i Le Mans. Ikke bare tog Peugeot totalsejren, andenpladsen, Audi blev nr. 3 og Aston-Martin (også på Michelin dæk) nr. 4. Kort inden løbet blev der etableret et samarbejde mellem Michelin og det danske Team Essex, så den danske Porsche racer var bemalet i Michelin Green X Challenge kulører.

Green X Challenge er et af Michelins bidrag til, at sætte fokus på lavere brændstofforbrug og udover, at Team Essex Porschen vandt LMP2 klassen, scorede den også sejren i Green X Challenge. Sat i forhold til omgangstiderne var den danske Porsche simpelthen den, der kørte længst på literen.

Scandinavian Racing Press
i samarbejde med Michelin

Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Kristian Poulsen
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport Team Joest
  • Peugeot Sport
  • Team Essex
  • Team Peugeot Total
  • Le Mans
  • 13/06/09 - Le Mans - Le Mans
  •