Team Essex i front efter tre timer |
Le Mans 13/06/09
|
|
Efter tre timer af årets 24 timers løb på Le Mans har det eneste danske team i løbet – Team Essex – lagt sig i front i LMP2-klassen. Men kampen er hård. Specielt Navi Team Goh, der stiller til start med en tilsvarende Porsche RS Spyder, følger det danske team godt, og i løbet af de tre timer, der er kørt, har Team Essex’ føring aldrig været større end 15 sekunder. |
|
Det var Emmanuel Collard, som lagde ud med at starte den grønne og hvide racerbil, og den franske topkører afviklede to stints, inden han overlod bilen til Casper Elgaard samtidig med, at der kom nye Michelin-dæk på bilen. Oprindeligt var det planen, at Casper Elgaard skulle køre to stints på dækkene, men han kommer måske til at sidde længere i bilen.
Emmanuel Collard lagde ud med at forsvare Team Essex' føring
”Michelin har analyseret de dæk, som vi anvendte til de to første stint, og de har givet os grønt lys til, at vi ikke nøjes med bare at køre to stints, men også kan køre tre stints på det samme sæt medium-dæk. Det giver os lige pludselig flere muligheder at arbejde med,” siger teamchef Bo Nielsen fra Team Essex.
”Både dækkene og bilen virkede fine i de to stints, jeg kørte, så det tegner rigtig godt for testen af løbet,” fastslår Emmanuel Collard.
Efter tre timer af løbet mangler Kristian Poulsen endnu at komme til at køre Porschen i selve løbet.
”Jeg kan næsten ikke vente,” siger Team Essex’ Le Mans-debutant.
Læs mere om: Casper ElgaardEmmanuel CollardKristian PoulsenTeam EssexLe Mans13/06/09 - Le Mans - Le Mans |
|
| |