Le Mans 10/06/09
|
|
Team Essex tager i denne uge hul på teamets største udfordring i denne sæson. Årets udgave af det legendariske 24-timers løb på Le Mans. Og som optakt til løbet, der køres i den kommende weekend, kan det danske sportsvognsteam præsentere en helt ny partner. Det er Michelin, der i forbindelse med den 77. udgave af den franske sportsvognsklassiker er gået i samarbejde med Team Essex. |
Team Essex skal i weekenden slå et slag for Michelin Green Challenge, der er titlen på den franske dækproducents seneste tiltag for at bevise, at det rette valg af dæk til personbiler i almindelighed og dæk til motorsport i særdeleshed kan have en positiv effekt på miljøet.
”Et dæk til en racerbil er ikke bare et dæk,” forklarer Casper Elgaard. ”Det skal naturligvis overføre racerbilens hestekræfter til racerbanen, men ved at udvikle dækkene kan man reducere rullemodstanden, så der ikke skal bruges så meget energi til at få racerbilen frem. Og hvis man kan bruge mindre energi i et løb som Le Mans, kan man måske spare det pitstop, der er forskellen mellem en første- eller en andenplads i løbet.”
Team Essex og Michelin samarbejder på Le Mans. (Foto: Team Essex)
Aftalen med Michelin indebærer ikke blot, at der sidder Michelin-dæk på Team Essex’ racerbil, når trioen Casper Elgaard, Kristian Poulsen og Emmanuel Collard onsdag aften for første gang ruller ud på den 13,6 km lange Le Mans-bane. Som en konsekvens af aftalen fremstår Team Essex’ Porsche RS Spyder også i en ny grøn og hvid dekoration, der med sikkerhed vil skabe opsigt blandt den kvarte million tilskuere, som følger løbet i Frankrig, og blandt de endnu flere millioner, som vil opleve 24-timers løbet på fjernsynet. Herhjemme og i udlandet.
”Vi er utroligt glade for og stolte over samarbejdet med Michelin,” siger teamejer Peter Halvorsen om aftalen. ”Aftalen mellem Michelin og Team Essex om samarbejdet understreger den anseelse, som teamet har opbygget i international motorsport. Det er virkelig en fjer i hatten for os, for Team Essex kunne virkelig ikke have ønsket sig en bedre samarbejdspartner.” Læs mere om: Casper ElgaardEmmanuel CollardKristian PoulsenTeam EssexLe Mans13/06/09 - Le Mans - Le Mans |