Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Aston Martin klar til første forsøg

Le Mans 
10/06/09 

Le MansEfter i flere år at have været en af de førende i GT1 klassen, er Aston Martin nu trådt op i Le Mans 'Superliga', LMP1. Årets Le Mans er iøvrigt i 50 året for mærkets seneste samlede sejr som blev hentet tilbage i 1959.
 

Det er en stor udfordring for Aston Martin at stille til start med en helt ny racer, og set i det lys bliver det meget svært at hente den samlede sejr. Raceren er ny, men motoren har stået distancen i flere år og er en videreudvikling af den V12'er som har ligget i GT1-racerne. Mellem linjerne synes det at kunne anes at de satser benhårdt på at levere en stærk præstation i kvalifikationen, for om ikke andet at markere sig i front når starten går lørdag eftermiddag. Tre biler fra Aston Martin i LMP1 stiller til start med startnumrene #007, #008 og #009.


De tre biler er klar til at tage kampen op
(Foto: Aston Martin Racing)

Kommentarer fra kørerne i #007:

Jan Charouz: "Jeg ser virkelig frem til for første gang at starte 24 timers Le Mans i en fabriksracer. Indtil videre har forberedelserne været fine, men Le Mans er den slags løb hvor man aldrig kan forudsige hvad der vil ske - og det er det som gør det så fascinerende. I øjeblikket er jeg spændt: Jeg kan ikke vente til at komme igang!"

Tomas Enge: "Det bliver et hårddt løb men jeg ser også frem til kvalifikationen fordi det er et sted hvor vi vil være i stand til at gøre en forskel. Sidste år var Stefan Mücke i stand til at udkvalificere en af dieselracerne så jeg håber vi kan gøre det igen. Jeg har noget erfaring fra LMP1 i 2008 så jeg håber at kunne bruge det i år."

Stefan Mücke: "Det er tredje gang for mig på Le MAns og jeg er meget glad for at være her. Dieselracerne er stadig et godt stykke fra os, så jeg tror det bliver svært at hente dem, men jeg håber vi kan være den hurtigste benzindrevne bil. Hvis vi har et rent løb så tror jeg det vil være muligt. Vores præstation i Le Mans Series indtil videre har været en 1. og 3. plads, så det viser at vi har en god racer." Kommentarer fra kørerne i #008:

Anthony Davidson: "Jeg er glad for at været kommet til Aston Martin til 24 timers Le Mans. For enhver kører er det et specielt løb men jeg en masse som jeg skal finde ud af da jeg ikke har kørt her siden 2003. På positivsiden havde jeg med det samme en god fornemmelse for raceren og jeg har masser af erfaring med at arbejde sammen med Michelin hvilket bliver meget brugbart i den kommende weekend."

Darren Turner: "Det bliver mit 7. Le Mans, og det er en noget anden optakt i hvordan det normalt er for mig da det er første gang for mig med vores LMP1 racer. Jeg mener der er mindre pres på i år: i GT1 kom vi altid her for at vinde hvor jeg nu tror at alle er realistiske omkring at vi i nogen grad er 'underdogs'."

Jos Verstappen: "Jeg er meget stolt over at køre for Aston Martin og selvom jeg ikke har haft så meget træning så er jeg ikke så bekymret da jeg kender banen godt fra sidste år. Raceren ser ud til at have god fart på langsiden og føles også meget komfortabel at køre. Hvis vi har solid holdbarhed tror jeg vi kan sætte os selv i en stærk position til at gøre det godt."

Kommentarer fra kørerne i #009:

Stuart Hall: "Det er fantastisk at se alle fans til den tekniske kontrol men det rigtige løb starter i træningen. Det ser ud til at vi får noget omskifteligt vejr men jeg tror det kan blande tingene noget. Det vil være vigtigt for os at opleve forskellige forhold - fordi det sådan Le Mans er."

Peter Kox: At vende tilbage til Aston Martin er næsten som at komme hjem for mig, så jeg er glad for at være tilbage. Jeg har nok kørt mindre end 50 km. i raceren så jeg skal stadig suge så meget information til mig som muligt, men i det mindste kender jeg vejen rundt på Le Mans efter mange år! Det bliver ikke let, men jeg er sikker på at det bliver sjovt."

Harold Primat: "Vores rivaler er meget stærke, men jeg tror vi kan tage udfordringen. Vi har testet den aerodynamiske opsætning til Le Mans og haft nogle gode resultater, især når det kommer til topfart som er vigtigt på Le Mans med Mulsanne langsiden. I træningen bliver det vigtigt at afslutte vores forberedelser til kvalifikationen."

Benji

Læs mere om:
  • Anthony Davidson
  • Darren Turner
  • Harold Primat
  • Jan Charouz
  • Jos Verstappen
  • Peter Kox
  • Stefan Mücke
  • Stuart Hall
  • Tomas Enge
  • Aston Martin Racing
  • Le Mans
  • Aston Martin i LMP1
  • Le Mans 24-timer - LMP1 preview
  • Verstappen smadrede LMP1 racer på Monza
  •