Med turbomotore der ydede på den anden side af 1000 hk, så løb hastighederne og udgifterne løbsk, og de små teams lukkede et efter et.
FISA's (nu FIA) præsident Jean Marie Balestre ville indføre en nye sugemotore kategori med 3.5L for at løse problemet. Men Enzo Ferrari ville have en 1,2L turbo løsning.
I løbet af sommeren 85 begyndte Ferrari at rasle med sablerne, ved at true med at trække sig fra Formel 1 og skifte til CART racing i USA. Enzo Ferrari sendte sportsdirektøren Marco Piccinini til et CART løb på Michigan banen for at se på serien, og for at vise det var alvor.
Balestre udtalte, at han ikke ville lade sig påvirke af Ferrari's trusler, og han ville gøre hvad der var nødvendigt for at reducere hastighederne og udgifterne.
CART chefen Jim Trueman mødte op i Maranello hvilket bekræftede rygterne.
Bobby Rahal blev tippet som en eventuell kører og blev set teste en March Indycar på Ferrari's testbane i Fiorano.
I efteråret 85 bestemte FISA at det var bedst at føje sig for Ferrari, og meddelte at man ville fortsætte med turbomotor, det blev dog et kompromis med begrænsning på brændstof.
Men den kamplystne Balestre var ikke tilfreds skal det lige siges, og fortsatte med at lægge pres på året efter. Så Ferrari's Indy projekt fortsatte.
Bilen der var designet af Gustav Brunner (senere ansvarlig for designet af Toyota's første Formel1 bil), blev også bygget og præsenteret i sommeren 1987, mens FISA fortsat insisterede på sugmotor konceptet og Ferrari på mindre turbo-ditto.
Forhandlingerne blev så til alvor i september '87, da Balestre, Enzo Ferrari og Bernie Ecclestone mødtes i Ferrari's Fiorano gårdhus for at banke en handel på plads.
Det der blev aftalt, til den nye Concorde-aftale, blev aldrig lagt ud offentligt, men Enzo Ferrari ændrede mening og ville godt acceptere den nye 3.5L Formel.
Men han insisterede på at den V8 formel som Balestre ville have skulle ændres så den tillod op til 12cylindre! Det blev aftalt, at så måtte det være sådan.
Der skulle så være en overgangs-periode hvor turbomaskinerne ville blive faset ud før den totale overgang til 3.5L sug i 1989. På samme dag droppede Ferrari så deres Indy-planer.
MEN da Enzo insisterede på V12 muligheden skabte han et hul i aftalen, nemlig det hul som gjorde at Renault og Honda kunne bygge V10 motor'ene. Ferrari byggede V12'erne og forblev trofaste ved dem tiltrods for at det stod klart at V10 løsningen var den optimale. De krøb til sidst til korset og byggede deres første V10'er til sæsonen 1996 som også var "skomagerens første år i Maranello".
Enzo Ferrari's stædige handling den dag i september 87, kom til at have stor indflydelse på Formel 1 historien som vi kender den i dag. Allan Andersen
Læs mere om: Scuderia Ferrari |