Youngtimer 20/05/09
|
|
Youngtimer, der sidste år hed Clubrace, er blevet en succes for DASU og i særlig grad for Motor Sport Sønderjylland. Ved årets første klubløb den 19. april var der 29 deltagere i de fire Youngtimerklasser, og at disse i overvejende grad var nye kørere i kassen, giver det anledning til panderynker forud for Historisk Festival den 6. og 7. juni på Padborg Park. |
Her er Youngtimer nemlig udskrevet som DASU-mesterskab for første gang, og hvis de tilmeldinger, som normalt ses ved et Youngtimerløb fra både de gamle og nye, realiserer sig, når man helt op på banens fulde kapacitet, da klassens fire klasser kører i samlet start. Tilmeldingerne strømmer ind netop nu – men klubben regner da med, at alle, der anmelder sig inden for tidsfristen, også kommer med.
Mesterskabet i Youngtimer er et noget koncentreret mesterskab. Det køres nemlig kun over to afdelinger – først på Padborg Park den 6. og 7. juni og dernæst på Ring Djursland den 20. og 21. juni.
For de mange Youngtimere bliver det denne gang lidt anderledes på Padborg Park. De må nemlig støje mere end normalt. Ved klubløb er der en grænse på 99 db målt ved forbikørsel på banen. Den regel gælder ikke ved de raceweekends, der kan køres på Padborg Park, hvor der efter DASUs regler foretages en standmåling, som ikke tager støj fra indsugning med i betragtning. Selv om det ofte er her, der er mest støj ved en banebil.
Motor Sport Sønderjylland ærgrer sig en smule over det forhold. Det har nemlig vist sig, at det er muligt både at få en bil til at køre stærkt og rimelig lydløst. De to førende i MSS Youngtimer Challenge 2009 klasse 1 og 2, Lars Kristensen og Thomas Nielsen, har med deres lynhurtige BMW’er da også vist, at selv om de kan vinde, er de slet ikke kommet i nærheden af støjgrænserne. Så hvorfor kan det ikke også være reglen ved mesterskabsløb?
Youngtimerløbet den 6. og 7. juni adskiller sig også derhen, at der er rullefelt til måling af effekt. Alle rygter om, at den og den måske har for mange heste i bilen, kan endegyldigt aflives denne dag.
Sidste anmeldelsesfrist er mandag den 26. maj.
Holger Møller-Nielsen Læs mere om: Padborg Park07/06/09 - Padborg Park - Youngtimer |