Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS2

Det må være årets skuffelse

Special Saloon Car
SS2 

20/05/09 

Ved Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen i den forrrige weekend summede teltet hos Michael Klostermann søndag middag af aktivitet. Desværre skyldtes travlheden, at man var ved at pakke sammen og køre hjem før tid.
 

”Motoren gik op i røg præcis som sidste år. Ingen alarmer, ingen lyde eller dårlig motorgang, kun kørt op til 9.600 rpm og så bare lige pludselig – samme sted på banen. Indsugningen er fuld af metalspåner igen, så der er ingen tvivl om, at det er samme fejl. Og jeg tør ikke bare lægge reservemotoren i og risikere at brænde den af på seks omgange, så nu må vi have motortuneren med i oppakningen, indtil problemet er løst” fortæller Michael og fortsætter: ”Det her er en af de ting man skal prøve rigtig mange gange, før det bliver sjovt – og så gammel bliver jeg med sikkerhed ikke.”

Weekenden inden sæsonpremieren blev ellers brugt til netop at køre bilen ind og sikre, at motormapping, alarmer og alt det elektroniske grej spillede sammen. Holdet var derfor kommet til Jyllandsringen med en vis optimisme til at kunne placere bilen i den forreste del af feltet.


Tæt kamp fra første meter.
(Foto: Gripping Media)

Træning og tidtagning under skiftende vejrforhold viste da også, at motoren kunne levere både et fuldtonende brøl og en imponerende trækkraft, som selv Lars Schönemann måtte give op overfor. Der hjalp de mange hestekræfter og firehjulstræk ikke noget. Med pole position til begge løb kunne mekanikerne bruge det sidste af lørdagen på at checke bilen en sidste gang og montere de manglende reklamer.


Michael Klostermann skarpt forfulgt.
(Foto: Gripping Media)

Søndag var vejret blevet meget flottere og alle så frem til et solskinsløb, hvor bilen for alvor kunne få lov til at vise sine kræfter. Med kørere som Lars Schönemann, Johannes Graversen, Jørgen Hansen og Christer Gislerud omkring sig, var der ikke plads til den mindste fejl. Feltet var fint samlet til rullestarten, og da de røde lys blev slukket, skød BMW’en frem og udnyttede turbobilernes forsinkede reaktion. Og så blev der lagt fra land. Efter et par omgange var hullet til forfølgerne vokset til adskillige vognlængder, og kampen om placeringerne var rykket ned i feltet. Den gode stemning i pitten holdt dog kun til sjette omgang, hvor motoren opgav kampen, og bilen stille trillede ud med en tynd fane af blå røg efter sig.

Der er ingen tvivl om, at bilen blev bemærket på tilskuerpladserne. ”Midt i alt det her, så varmer det, at der nok har været 200 mennesker nede og kigge og spørge, om vi blev klar til næste løb, så de kunne få en rigtig racerbil at se på banen”, smiler Michael trist.

”Nu må vi se hvad der kan lade sig gøre. Jeg ved at vores tuner har travlt og en ny motor ikke kan leveres før til efteråret. Hvis det ikke er en grundlæggende fejl i konstruktionen, og vi kan få ham med på Padborg om to uger, så er vi sikkert med igen. Ellers har jeg endnu ikke helt overblik over mulighederne.”

Perfection Racing / Michael Klostermann

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Michael Klostermann
  • Perfection Racing
  • Jyllandsringen
  • 10/05/09 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •