Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kampen om DTC-titlen fortsætter for fuld styrke

Danish
Touringcar
Challenge 

18/05/09 

I næste weekend står den på et nyt DTC-slag på Padborg Park
Danish Touringcar Championship fik tidligere på måneden en forrygende start på årets sæson. Første afdeling af serien for de danske topkørere bød på spændende race, tætte skærm-mod-skærm dueller og et interessant comeback til toppen af tabellen. Ikke siden 2007-sæsonen sluttede for halvandet år siden, har Michel Nykjær, Næstved, haft sit navn øverst i mesterskabstabellen.
 

Det fik han dog ved premiereløbet. Og endda ganske eftertrykkeligt. Han vandt det første af de to indledende kvalifikationsheat og siden triumferede han i den afgørende finale.


Michel Nykjær lagde sig i front, da DTC-sæsonen tidligere på måneden begyndte på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Dermed har sydsjællænderen vundet tre af de i alt fem starter, han har haft bag rattet af den lyseblå Chevrolet Lacetti. Resultaterne i de to første starter udløste sidste efterår den samlede sejr i det internationale motorsportsforbund FIA’s Europa Cup, og pointene fra de tre seneste starter har givet ham en fem-points føring til teamkammeraten Henrik Lundgaard, Hedensted, i Danish Touringcar Championship.

Forude venter den syvende udgave af Padborg Open, der i mange år har indledt sæsonen på racerbanen ved den dansktyske grænse og også gør det i år. Helt præcist den 24. maj bliver årets anden DTC-afdeling kørt på Padborg Park.

”Jeg glæder mig til at komme til Padborg, men selvom vi der vil få noget succesballast med, tror jeg på, at vi kan levere noget godt race,” siger Michel Nykjær, der – i tråd med DTC-klassens regler om succesballast – har fået lidt ekstra kilo med i bilen. Fordi han havde succes i første afdeling.

Men Michel Nykjær kommer til at møde hård modstand. Padborg Park er kendt som en bane, hvor de forhjulstrukne biler pr. definition klarer sig godt. Spørg bare James Thompson, England. Køreren fra Hartmann Honda Racing gik sidste år sejrrig ud af kampen, da DTC-kørerne første gang rullede ind på den sønderjyske racerbane, og med den styrke, som Hartmann Honda Racing-køreren først på måneden viste ved DTC-premieren på FDM Jyllandsringen, som ellers har været Hondas akilleshæl, vil han stå ekstra stærkt. Men den engelske VM-stjerne er ikke den eneste, som kommer til at give Michel Nykjær modstand.

Jan Magnussen, England, og makkeren Martin Jensen, Albertslund, stillede ved årets premiere som de første op med E85-biobrændsel i tanken på deres DTC-racere. For ikke fra starten at forvride konkurrenceforholdet havde DTC-organisationen valgt at placere ballast i de to BMW’er fra Ree Sport, men efter resultaterne fra første løb er denne ballast nu forsvundet, og Danmarksmesteren og hans tro væbner kan derfor konkurrere på lige fod med de andre kørere.

Og mængden af andre kørere er til Padborg Open også blevet forøget. Nu tager Casper Elgaard, Århus, nemlig hul på sin danske sæson, efter at han måtte sidde over i sæsonpremieren på grund af internationale forpligtelser.

”Jeg håber da, at vi kan lege med i toppen på Padborg Park,” siger den tidligere tredobbelte mester, som i år er den ene af to chauffører i et nyt team, som indsætter to Seat Leoner i serien. Den anden er Jens Møller, Ikast.

”Jeg synes, at Jens Møller viste gode takter til vores første løb,” fortsætter Casper Elgaard. ”Vi skal huske på, at vi er et nyt team med nye biler, som vi først er i gang med at lære at kende, og det vil tage lidt tid at komme helt op i fart, så en sejr er måske svær at nå på Padborg Park, men jeg håber, at jeg kan blande mig i top tre i nogle af løbene.”

Stillingen i Danish Touringcar Championship:

Plac. Kører Mærke Point
1 Michel Nykjær Chevrolet Lacetti 55
2 Henrik Lundgaard Chevrolet Lacetti 50
3 James Thompson Honda Accord Euro-R 47
4 Jan Magnussen BMW 320si E90 41
5 Jason Watt Seat Leon 32
6 Jens Møller Seat Leon 25
7 Per Poulsen Honda Accord Euro-R 23
8 Michael Carlsen Peugeot 407 21
9 Joachim Stephansen BMW 320si E90 19
10 John Nielsen BMW 320si E90 18
11 Martin Jensen BMW 320si E90 17
12 Kasper Jensen BMW 320i E46 12
13 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 3

Stillingen i DTC Cuppen:

Plac. Kører Mærke Point
1 Jens Møller Seat Leon 53
2 Per Poulsen Honda Accord Euro-R 48
3 Michael Carlsen Peugeot 407 45
4 Joachim Stephansen BMW 320si E90 41
5 Kasper Jensen BMW 320i E46 30
6 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 10

Stillingen i teammesterskabet:

Plac. Team Point
1 Chevrolet Motorsport Danmark 105
2 Hartmann Honda Racing 70
3 Ree Sport 58
4 Team Telesikring Racing 37
5 Team Bygma Jason Watt Racing 32
6 Team FDM Motorsport 25
7 Carlsen Motorsport 21
8 JM Racing 12
9 KC Motorsport 3

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • James Thompson
  • Jan Magnussen
  • Jason Watt
  • Michel Nykjær
  • Padborg Park
  • 24/05/09 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge
  •