Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Landbobanken Rally Show

Rally Sprint 
17/05/09 

- årets traditionelle race i Ringkøbing
Ringkøbing og Omegns Motorklub arbejder lige nu på de sidste detaljer på det traditionelle Rally Show som løber af stablen den 21. maj. Til deres glæde har mange dygtige rallykørere valgt at komme og dyste i Ringkøbing.
 

Top 3 kørerne fra sidste års Rally Show har tilmeldt sig og ser frem til at prøve kræfter i et andet løb end Danmarks Mesterskabet i Rally, hvor meget er på spil. Det er helt sikkert også alvorligt at køre Rally Show i Ringkøbing og for de 3 bedste kørere i sidste års løb: Brian Madsen, Ib Kragh og Max Christensen, som lige netop er kommet på deltagerlisten, er det meget vigtigt at vinde og de vil satse meget på at netop de vinder, - men også at lave et spændende race for publikum.


Ib Kragh et bud på en samlet vinder af Landbobanken Rally Show 2009.
(Foto: ROMK)

”Vi har åbnet en særlig klasse, hvor der deltager ældre meget potente rallybiler”, fortæller Lars Alverljung. ”Vi har heldigvis oplevet, at mange af disse ”lidt historiske” superracerbiler giver et fantastisk show. Man forestiller sig, at rallykørerne passer ekstra på disse biler og kører forsigtigt, - men det er faktisk ikke tilfældet! Der er mange udskridninger og røg fra dæk. Og en gang imellem går det altså for stærkt og bilerne rammer kantstene eller materiale som står i kanten af banen.

Chaufførerne af disse biler er bestemt også meget dygtige, - det bliver spændende at følge: Michael Kirkeby i hans flotte Opel Manta mod bl.a. Erik Høgh i Opel Ascona. Henrik Iversen i Opel Kadett C har sikkert bestemt sig for at give de andre baghjul, mens Brian Johansen håber at vise dem alle baglygter i hans hurtige Ford Escort RS2000.
Der er virkelig lagt i kakkelovnen til en herredyst af dimensioner i den klasse.


Henrik Iversen i hans sorte Opel Kadett C et bud på en vinder i klasse 5.
(Foto: ROMK)

Løbet er attraktivt at deltage i, hvilket gør at rallykørere kommer helt fra Sjælland. Johnny Pedersen kommer med hans kraftfulde BMW M3, - den bil har den mest fantastiske lyd og hvis Johnny ikke får uheld med teknikken, er han god for en topplacering og et spektakulært race.
Tim Svanholt kommer også fra Sjælland med hans VW Golf IV kit Car også en superpotent rallybil, med en for rallyentusiater fantastisk lyd.

Der bliver helt sikkert rigtig meget at se og opleve den 21. maj i Ringkøbing – Kr. Himmelfartsdag.
Løbsledelsen gør meget ud af, at der skal være gode publikumsfaciliteter. ”Vi har igen i år fået lokale vognmænd til at sætte lastbiler til rådighed, således at publikum kan komme op at stå på ladet og på den måde få fuldt overblik over store dele af banen. Det giver den samlede oplevelse meget mere og det sammen med at publikum kan komme ind i serviceområdet og se rallybilerne på nærmeste hold, kan det kun blive en totaloplevelse”. Fortæller Løbsledelsen.

ROMK

Vivi Byrnel

Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Ringkøbing
  •