SuperSport 600 VM Series 14/05/09
|
|
Danmarks bedste Road Racing kører Robbin Harms, nede med et brækket kraveben. Uheldet kom efter få omgange, under fredagens træning på Monza banen, i 5. afdeling af det prestigefyldte Supersport verdensmesterskab. |
"Styrtet kommer i den sektion man kalder "Ascari", venstre, højre, venstre. Idet jeg kører ind i højre, åbner jeg gassen en smule og pludselig står den (motorcyklen) sidelæns, og laver en katapulteffekt, som gør at man bliver kastet lodret op i luften. Jeg lander hårdt på jorden, og brækker kravebenet ved landingen" fortæller en groggy, men ellers optimistisk Robbin Harms.
Et brækket kraveben under fredagens træning, holdte den Danske Road Racing komet ude af søndagens race på Monza banen i Italien. (Foto: RacingNews Danmark)
Årsagen til ulykken er muligvis en fejl på motorcyklens højre side, men en dybere forklaring på ulykken er stadig uvis.
Det Hollandske Veidec Racing Team, som Robbin Harms kører for, arbejder hårdt på at finde forklaringen på hvorfor deres Honda CBR600RR reagerede som den gjorde. Den slags styrt, og så tidlig på en træning er sjældent en kørerfejl på dette niveau.
"Hvorfor det skete, ved vi ikke med sikkerhed endnu. Men det har ikke noget at gøre med en kørefejl. Det kan være en dæk fejl eller en teknisk fejl, men det er underordnet lige nu. Det vigtigste er, at jeg bliver hurtig behandlet" fortæller Robbin Harms.
Hurtig behandling og effektivitet var netop hvad organisationen bag Superbike/Supersport sørgede for. Behandlingen af den danske superstjerne har været upåklagelig. WSBK Organisationens Medical Center sørgede hurtigt for, at Robbin Harms blev henvist til deres eget behandlingshotel i Imola, Italien. Planen var at Harms skulle deltage i søndagens løb, efter operationen lørdag formiddag. Alligevel blev tiden desværre for kort for Veidec Racing Team og Robbin Harms, og planerne om at deltage i søndagens løb måtte briste.
"Jeg kom dertil lørdag morgen, og blev opereret lørdag formiddag for at blive klar til søndagens løb, men desværre blev tiden alligevel for knap til at kunne køre med søndag" fortæller en sejlivet Robbin Harms, der i Supersport VM, bla.a. bliver støttet af MC-Hjørnet i København.
Næste afdeling af Supersport VM finder sted i Kyalami, Syd Afrika den 17 maj. Et løb Robbin Harms regner med at blive klar til.
RacingNews Danmark
Læs mere om: Robbin HarmsMonza |