Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Langstreckenpokal

Næsten perfekt optakt til 24H Nürburgring

Langstreckenpokal 
13/05/09 

Forrige lørdags deltagelse i VLN serien på Nürburgrings Nordsløjfe gav positive forhåbninger for 24-timers-løbet om 3 uger i den Spanno Rennsport Technik BMW 120d, der markedsføres af GRC Racing.
 

En samlet placering omkring nr. 90 og nr. 5 i klassen for dieselbilerne er ikke i sig selv specielt godt, men det afspejler heldigvis heller ikke indsatsen i løbet.


(Foto: GRC Racing)

”Harald blev påkørt i starten og det medførte ret hurtigt efter Jacob havde overtaget bilen at bagskærmen ødelagde bagdækket og samtidig kørte Jacob noget kulfiber op i fordækket. Vi måtte derfor skifte baghjul efter ganske få omgange”, fortæller Teamchef Jan Kalmar. ”Desværre opdagede vi ikke, at det ene forhjul også var punkteret, og på en bane, der er mere end 25 km lang tager det selvsagt en del tid, at komme tilbage til pitten med nedsat hastighed. Forskellige følgeskader betød et ophold i garagen på en halv times tid – og så er podieplaceringerne som regel væk”.

Hvad løbet ikke gav i direkte placeringer gav det til gengæld i omgangstider.


(Foto: GRC Racing)

”Både Harald Hansen og Jakob Thomsen udnyttede den nye motor optimalt, og kørte omgangstider der kun var marginalt langsommere end de 9.20, der er målet for BMW'en. Kan vi holde den rytme er der bestemt grund til at tro, at vi kan gentage sidste års podieplacering”. Jacobs tid på 9.28 på 18 omgange gamle dæk, er helt fantastisk!

24H Nürburgring finder sted i Kristi Himmelfartsferien. Der forventes at komme mere end 200.000 tilskuere og løbet er på den måde en af de absolutte topbegivenheder i europæisk motorsport.

GRC Racing


Læs mere om:
  • GRC Racing
  • Nürburgring
  •