Lørdagens program startede med den fri træning, hvor de tre "Number 1 Racing" kørere alle sluttede i den bedre halvdel af feltet. Hurtigst var David på 2. pladsen mens Anders og Peter tog sig af 6. og 7. pladserne - de tre kørere var her adskilt af 0,777 sekund.
I den efterfølgende tidtagning var den indbyrdes rækkefølge mellem "Number 1 Racing" kørerne den samme, og David var stadig på 2. pladsen, tilgengæld var Anders og Peter rykket fremad, de kørte sig til placeringerne som nummer 4 og 5 - tidsforskellen var denne gange skrumpet til 0,379 sekund.
Lidt ligesom i gamle dage - "der var en, der var to, der var tre" - teamets kørere lige på stribe. (Foto: Motorsporten.dk)
Sidste punkt på programmet lørdag var præsentationen af den nye teamstruktur med Lars Vendelbo og Gert Koustrup i spidsen - de er begge erfarne kørere og teamchefer - og de vil helt sikkert supplere hinanden godt i det fremtidige samarbejde.
Samtidig blev også teamets nye hjemmeside - N1R.dk - præsenteret.
Gert Koustrup (tv) og Lars Vendelbo (th) ved Anders Majgaard's racer med det nye logo på bagstolpen. (Foto: Motorsporten.dk)
Søndag var det så blevet tid til Advan Cuppen to løb, og i det første af dem viste Anders Majgaard at teamet er på rette vej med udviklingen af den nye Peugeot 308 EPO I racer, samt at han er manden der kan styre den rundt på Jyllands-Ringen.
Med en forrygende start, samt stabil og hurtig kørsel samtlige 10 omgange, sikrede han sig 2. pladsen i løbet som han sluttede 5,2 sekunder bag den vindende Peter Olsen.
2. pladsen indbragte ham sæsonens, og 308'erens første, podieplacering i år.
Anders Majgaard på vej mod sæsonens første podieplacering. (Foto: Motorsporten.dk)
David Falch havde gennem hele løbet problemer med trækkraften i sin Peugeot 307 EPO IV, men han kæmpede sig alligevel op på 3. pladsen, hvor han virkelig måtte forsvare sig fra teamkollega Peter Obel der meget gerne ville have fat i denne placering, men den gik ikke denne gang.
Flot klaret af David der oven i købet havde 80 kilos succesballast i bilen!
Nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, og i Advan Cup klassen opstiller man de seks bedst placerede kørere i omvendt rækkefølge på startgridden til løb nummer to, hvilket betød startplacering nummer 3 til Peter Obel, 4 til David Falch og 5 til Anders Majgaard - dermed havde Peter Obel teamet bedste startplacering.
Anders Majgaard (tv) på podiet sammen med David Falch (th) - de måtte dog begge se sig slået af Peter Olsen denne gang. (Foto: Motorsporten.dk)
I pausen var der blevet arbejdet på at finde fejlen på David Falch's bil, hvor det viste sig at speeder kablet have givet sig således at han ikke kunne give fuld gas - det kunne han tilgengæld da starten gik på det andet løb, hvor han kørte ind i svinget for enden af langsiden som nummer 2, lige bag 'ærkerivalen' Bruno Rasmussen. '
De to havde henover de næste omgange nogle rigtig spændende dueller, der kunne få publikum helt op på tæerne, placeringerne skiftede et par gange, men det var først midt hen i løbet at David kunne trække sig lidt fri fra Bruno, og hen over målstregen var det kun 2,3 sekund der skilte dem.
David Falch lod sig ikke mærke af de 80 kilos succesballast han havde med i bilen, da først der kunne gives fuld gas, så kørte han 1. pladsen hjem, men først efter nogle spændende dyster med Bruno Rasmussen. (Foto: Motorsporten.dk)
For Anders Majgaard blev løbet lige spændende nok. Han lavede igen en god start, og vandt hurtig nogle placeringer, og var med oppe og presse på til podieplaceringerne, da han pludselig holdt stille for enden af langsiden - lige midt i idealsporet. Heldigvis var såvel banens officials hurtige til at advare om faren, og konkurrenterne dygtigt til at undvige Peugeot 308'eren, og efter en kort pausen fortsatte Anders løbet, men nu i den bagerste del af feltet.
Anders gav dog ikke op af den grund, han ved at hvert point tæller når sæsonen er slut, så han gav den nye racer alt hvad den kunne trække de sidste omgange, og kørte sig tilbage på en 7. plads. Udover de 9 point son 7. pladsen udløste, kan han bryste sig med at være feltets mest overhalende kører i dette løb!
Peter Obel kørte selv rundt med beviserne på 'nærkontakten' med konkurrenterne! (Foto: Motorsporten.dk)
Peter Obel var lige fra starten med helt fremme, selv om han måtte afgive et par placeringer i starten, han lå længe på en stabil 4. plads, men en tur gennem strafbanen for at have været lidt for 'ublid' ved en konkurrent betød at han sluttede løbet på 5. pladsen.
David Falch på 1. pladsen, sammen med 'ærkerivalen' Bruno Rasmussen på 2. pladsen og Steffen Larsen på 3. pladsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Weekenden samlede score for de tre "Number 1 Racing" kørere blev:
David Falch | Peugeot 307 EPO IV | 37 point |
Anders Majgaard | Peugeot 308 EPO I | 26 point |
Peter Obel | Peugeot 307 EPO IV | 24 point |
Når disse point bliver lagt sammen med pointene der blev kørt hjem i forbindelse med de to løb ved 'Ferrari Weekenden' kan man konstatere at David Falch har forøget sit forspring i Advan Cup mesterskabet, han er nu 24 point foran Peter Obel på 2. pladsen.
Anders Majgaard's score denne weekend rykker ham op på 7. pladsen ud af de 15 kørere der indtil nu har scoret point i år.
Stillingen i Advan Cup:
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Point |
|
1. |
David Falch |
Peugeot 307 |
80 |
2. |
Peter Obel |
Peugeot 307 |
56 |
3. |
Bruno Rasmussen |
Peugeot 307 |
48 |
|
4. |
Steffen Larsen |
Peugeot 307 |
46 |
5. |
Peter Olsen |
Peugeot 307 |
45 |
6. |
Kim Lund |
Peugeot 307 |
43 |
|
7. |
Anders Majgaard |
Peugeot 308 |
39 |
8. |
Jesper Gregersen |
Peugeot 307 |
31 |
9. |
Anders Christensen |
Peugeot 307 |
28 |
|
10. |
Kim Holmgaard |
Chevrolet Lacetti |
26 |
11. |
Ole Luton |
Ford Focus |
25 |
12. |
Niels Ole Andersen |
Peugeot 307 |
20 |
|
13. |
Carsten Rasmussen |
Peugeot 307 |
18 |
14. |
Peter Juhl Jensen |
BMW 320i E90 |
11 |
15. |
Michael R. Jensen |
Peugeot 307 |
8 |
|
Næste gang de tre "Number 1 Racing" kørere skal på banen igen er på Padborg Park den 23. og 24. maj. Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders MajgaardDavid FalchPeter ObelLV-MotorsportNumber 1 RacingJyllandsringen |