Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

Traditioner holdes i hævd ved St. Bededagsløbet

Folkerace 
07/05/09 

- muligheder for at prøve Folke Race
St. Bededagsløbet - fredag d. 8. Maj - på Løvel Banen lidt nord for Viborg er Danmarks ældste motorsports-arrangement inden for banesporten. De første spadestik til motorbanen blev taget i 1950.
 

Traditionen tro byder Viborg Motor Klub (VMK) derfor foråret velkommen med en blandet og spændende cocktail af dramatik og flot race på løst underlag. En af primus motorerne bag arrangementet er den lokale kører Benny Kristensen:

- Publikum har altid været glade for at kikke spektakulært motorløb i lyngbakkerne omkring Løvel Banen. Her kan man overskue hele rundbanen fra næsten alle tilskuerpladser. VMK er derfor stolt og glad over, at vi kan præsentere et pænt startfelt af kørere i både Folke Race samt Speed Cross, hvor Rally Cross-chaufførerne får lov til at vise deres avancerede køreteknik.


Der bliver gået til stålet med et godt stænk af dramatik ved St. Bededagsløbet.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Kørerne anvender St. Bededagsløbet til at afpudse detaljerne på racerne, idet der netop er blevet afviklet sæsonstarter for DM i både Folke Race og Rally Cross.

- I DM-premiererne blev der virkelig gået til makronerne, fortsætter Benny Kristensen. - Flere off road-teams måtte derfor hjem i værkstedet og foretage reparationer/justeringer.


Den regerende danske mester i Folke Race Klasse 2: Lars Lindgaard stiller til start på Løvel Banen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Benny Kristensen er selv yderst aktiv i motorsporten, hvilket er foregået i næsten lige så mange år, som Løvel Banen har eksisteret. Løvelboen stiller derfor naturligt til start - i Opel Manta, hvorimod kæledæggen: NSU 1200’eren får en fridag, fordi den kan være lidt drilsk at holde i omdrejninger.

- Jeg skal helst ikke bruge for lang tid på at reparere mekanikken på hjemmebane. Der er altid nogle smådetaljer i organisationen bag motorløbet, som skal sættes på skinner.


John Lønbo Nielsen fra Randers bruger hele banens bredde og lidt til i Speed Cross.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

En af deltagerne er den regerende danske mester, Lans Lindgaard fra Næstved, i Klasse 2 (FR):

- Det er altid en fornøjelse at køre St. Bededagsløbet. Publikum er meget medlevende i, hvad der sker rundt på banen, hvilket får kørerne til at give ekstra gas.


Benny Kristensen lader NSU 1200’eren få en hviledag, men stiller til start i Opel Manta.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Viborg Motor Klub har travlt i St. Bededags-weekenden. Allerede dagen efter sæsonpremieren på Løvel Banen får interesserede mulighed for selv at køre i en Folke Race-bil.

- Folke Race er en populær aktivitet i VMK, oplyser Benny Kristensen. - Medvirkende for interessen er Zulu Djævleræs-udsendelserne på TV2 Zulu og TV 2. Lørdag d. 9. maj afholdes der en landsdækkende FR-dag for de danske motorbaner på løst underlag. Vi starter op midt på formiddagen, og man skal blot møde op med sig selv, idet VMK stiller køredragter og styrthjelme til rådighed i alle gængse størrelser.


I lighed med kändisserne i Zulu Djævleræs får interesserede mulighed for at køre en Folke Race’r.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Prøveturen foregår i passagersædet med en FR-chauffør ved rattet, men der bliver efterfølgende mulighed for en køretur med sig selv ved roret. Dette sker mod et lille beløb til dækning af slitage og brændstof.

- Folke Race er også vældig populært blandt pigerne, afslutter Benny Kristensen. - Dette nyder VMK stor gavn af på det organisatoriske område, idet FR nemt kan blive et samlingspunkt for en hel familie. Den nederste aldersgrænse for Folke Race er 14 år.

VIBORG MOTOR KLUB
Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Løvel
  •