I dag kører fem danske kørere ud på Spa Francorchamps banen i Belgien til den første fri træning, hvor de er blandt deltagerne i 1000 kilometer løbet der tæller til dette års Le Mans Series mesterskab, og som samtidig er den sidste store test mulighed inden 24-timers løbet på Le Mans.
Vigtigheden ved at deltage i weekendens 1000 kilometer løb, udover for at score point til LMS mesterskabet, steg væsentligt da ACO aflyste den officielle Le Mans testdag.
Løbet på Spa Francorchamps er nu den allersidste mulighed for at teste løbsformen og setuppet på en lang bane, under race forhold, inde Le Mans weekenden.
Og for at endnu en gang at understrege vigtigheden af at deltage denne weekend, er de officielle testkørsler i forbindelse med selve Le Mans weekenden også beskåret væsentligt.
51 teams har tilmeldt sig 1000 kilometer løbet, og blandt dem er der som nævnt fem danskere:
Christian bakkerud kører for Kolles i en Audi R10 TDI LMP1 sammen med Christijan Albers og Giorgio Mondini.
Casper Elgaard og Kristian Poulsen der stiller op for Team Essex i en Porsche Spyder RS.
Juan Barazi kører i sit eget team Team Barazi-Epsilon, hvor han skal dele sin Zytek 07S-Zytek med Fernando Rees.
Allan Simonsen skal køre sammen med Pierre Kaffer hos Hankook-Team Farnbacher i en Ferrari F430 GT