Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Suzuki Swift Challenge

På vej til debut i motorsport

Swift Challenge 
06/05/09 

- og til at hedde Pedersen
Lone Gaarde er med i Suzuki Swift Challenge i weekenden på Jyllandsringen og bliver den 16. maj gift med DTC-køreren, Tom Pedersen.
Der sker meget i Lone Gaardes liv lige i øjeblikket. For 3 uger siden fik hun banelicens på Padborg Park, i weekenden debuterer hun i Suzuki Swift Challenge, og om en uge bliver hun til fru Pedersen.
 

Godt nok ikke en helt almindelig Pedersen, idet Lones fremtidige ægtemand hedder Tom til fornavn, og jo nok af de fleste er kendt som en af dansk motorsports største talenter med et dansk mesterskab i Formel Renault bag sig og nu deltagelse i DTC.

Tom Pedersen skal også være med i DTC i weekenden på FDM Jyllandsringen, men vil under løbet ikke dele depot med Lone Gaarde, der i denne forbindelse mere holder til ved Jørgen Hansen, Skærbæk - bagmanden for klassen Suzuki Swift Challenge. – Og det bliver en spændende dag for deltagerne i denne klasse, idet det er første gang, den kommer med i et rigtigt mesterskabsløb på bane.

Der er dog ingen tvivl om, at Tom Pedersen vil være en ivrig tilskuer til løbene i den lille standardvognsklasse, hvor den kommende brud skal debutere i motorsporten. Ikke fordi banesport i sig selv er særligt fremmed for Lone Gaarde. I de sidste 7 år har hun fulgt Tom ved alle løb, og både set han slå flik-flak i en Clio på Sturup og vælte i en Formel Renault. Det har ikke afskrækket hende, selv om hun nok indrømmer, at hun vil være forfærdelig flov, hvis det skulle ske for hende ved debutløbet.

Løbet i weekenden er derfor også mest for sjov. Lone kan simpelt hen lide motorsport, men regner ikke med at der bliver nogen podieplacering, når hun er med for første gang.
Hun tager løbet som en oplevelse, fordi motorsport er en stor del af hendes og den fremtidige ægtemands liv, som jo i dag er 112 % motorsport med direktørjobbet på Padborg Park.

Suzuki Swift Challenge har som sagt sit første ”ægte” mesterskabsløb på FDM Jyllandsringen i weekenden. Klassen kørte sidste år en række træningsløb på Padborg Park, og har også kørt et enkelt løb der i år. Det har imidlertid altid været meningen, at klassen skulle blive den nye spændende mærkeklasse i dansk bilsport.

Der er 14 biler klargjort til race. Nogle kører måske stadig med i 1600 Challenge, men i løbet af sæsonen regner både promotoren, Driftsforeningen Padborg Park, og Jørgen Hansen med, at man vil nå de 20 Swift i dansk banesport. Omkring halvdelen af dem er til start i weekenden, og der iblandt den helt åbenlyse favorit, Nick Reimersø, der ved træningsløbet i april kørte fra alt og alle.

Holger Møller-Nielsen


Læs mere om:
  • Jørgen Hansen
  • Lone Gaarde
  • Nick Reimersø
  • 10/05/09 - Jyllandsringen - Swift Challenge
  •