Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

Internationalt felt til start

Folkerace 
06/05/09 

- på Nisseringen den 10. maj
Hele 16 svenskere er tilmeldt når det går løs på Nisseringen, søndag den 10.maj, til det første Folkeraceløb i 2009.
60 biler er tilmeldt i de fire klasser, hvoraf mange kommer fra Næstved Motor Klub, og de vil helt sikkert gøre alt for, at det ikke bliver en Svensker der løber af med sejren, på hjemmebanen.
 

Når starten går, er det sikkert at alle ønsker at komme først igennem svinget, hvilket ofte resulterer i dramatiske dueller. Der må forventes en intens fight mellem de danske kørere, og de svenske, som er vant til at ”gå til stålet”.


(Foto: Nisseringen)

Fra Næstved deltager hele familen Olin, det bliver spændende at se om ”farmand” Knud Olin, kan holde de 2, meget stærkt kørende, ”knægte” Stafan & Kenneth Olin bag sig, der er ingen tvivl om at Knud Olin vil gøre alt for at slå ungdommen.


(Foto: Nisseringen)

Som noget nyt og spændende, kommer stuntmanden Lasse Spang Olsen forbi og laver nogle af hans syge stunts, men samtidig er det lykkedes Næstved Motor Klub at få Lasse overtalt til at deltage i løbet, så nu skal han rigtig vise om alle hans ”stuntfinter” duer i kamp mod de erfarne folkerace kørere.


(Foto: Nisseringen)

Det er også lykkedes at samle et stort CrossCart felt, hele 25 deltagere, fra Danmark og Sverige er tilmeldt, og også her bliver det meget spændende at følge de mange lokale Næstved kørere.


(Foto: Nisseringen)

Imellem heatene vil der være opvisning af veteran sidevogns-speedway.


(Foto: Nisseringen)

Traditionen tro, afsluttes dagen med campingvognsrace, for dem der endnu ikke har oplevet dette, skal de blot pakke picnic kurven, og tage en tur på Nisseringen, det er en helt vild oplevelse at se motorløb med biler, påhængt en campingvogn!


(Foto: Nisseringen)

Første heat starter kl 10, og finalerne forventes at blive afviklet fra kl 16.

Motorbanen er skiltet på Næstved-Rønnede vejen, ved Toksværd.
Yderligere kan ses på nisseringen.dk.

Nisseringen
Kim Dall


Læs mere om:
  • Nisseringen
  •