Red Bull Racing på udkig efter nye motorer |
Formel 1 30/04/09
|
|
- men har endnu ikke travlt Red Bull Racings motoraftale om leverance af motorer med Renault udløber efter denne sæson. Endnu har teamet dog ikke travlt med at forny aftalen. Der er flere udbydere af kundemotorer og alle skal granskes nøje. |
|
Red Bull Racing er for så vidt ganske tilfredse med Renaults kundemotorer, men der er andre udbydere også. Red Bull Racing vil i stedet granske markedet for at se om man kan få bedre motorer hos andre leverandører.
Teamet har i den senere tid været sat i forbindelse med Mercedes som med succes har leveret motorer til Brawn GP, og også til Force India som skiftede fra Ferrari til Mercedes inden sæsonstarten. Christian Horner afviser dog at man totalt har droppet Renault idet man har været mere end tilfredse med Renault motorerne.
Christian Horner og Red Bull Racing ser dog også på andre ting i forbindelse med et eventuelt skifte. Meget kommer an på hvilke motorleverandører der er i de kommende sæsoner og hvad de kan tilbyde. Som reglementet er lige nu har KERS også en betydning. Kun 4 teams anvender i øjeblikket KERS, og det endda ikke 100 %. Såfremt reglemenetet ikke bliver ændret inden da, skal KERS anvendes i alle biler fra og med 2010 sæsonen. I den forbindelse står Mercedes i øjeblikket stærkest idet McLaren-Mercedes er det teams som har anvendt KERS mest, og angiveligt har den vægtmæssige mindste udgave af systemet.
Situationen skal derfor overvejes ganske nøje af Red Bull Racing. Udviklingen følges ganske nøje af flere årsager. Kan Renault præstere et endnu bedre produkt? Kommer der børnesygdomme hos Mercedes's udgave KERS? Og endelig - hvad beslutter Mercedes sig for med hensyn til fremtiden i Formel 1?
Andre udbydere af motorer med KERS kunne være BMW og Ferrari, men disse teams er endnu ikke tilfredse med deres systemer, og anvender derfor ikke KERS fuldt ud endnu. Hverken Brawn GP, Force India eller Toro Rosso har endnu anvendt KERS fra deres respektive motorleverandører. Dons
Læs mere om: Red Bull Racing |
|
| |