Første LMP1 sejr til Acura På 1 time og 55 minutter tilbagelagde David Brabham og Scott Sharp 93 omgange på gadebanen i St. Petersburg's havnekvarter, hvorefter de kørte over målstregen som vindere i deres Acura ARX-02a LMP1 racer fra Highcroft Racing. Lige over et halvt minut efter dem kom Adrian Fernandez og Luis Diaz i mål på 2. pladsen i deres Acura ARX-01b LMP2 racer.
(Foto: Highcroft Racing)
GT2 klassen blev vundet af Jörg Bergmeister og Patrick Long fra Flying Lizard teamet, med 88 omgange placerede sig på en flot 5. plads i den samlede stilling.