Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hamilton diskvalificeret fra Australiens GP

Formel 1 
02/04/09 

Opdateret udgave
FIA har besluttet at Lewis Hamilton skal diskvalificeres fra løbet i Melbourne, og at Jarno Trulli får sin 3. plads tilbage. Onsdag kom der angiveligt nye beviser frem og det er dem har fået FIA til at reagere
 

Sagen består kort i at Jarno Trulli under den sidste SC periode, var en kort tur uden for banen, under hvilken Hamilton passerede ham. Det i sig selv er der ikke noget probelm i. Tilbage på banen igen kørte Trulli forbi Hamilton og blev efterfølgende dømt for at have overhalet under SC periode.

Oprindeligt ville Toyota anke dommen, da Trulli ikke mente at han havde noget alternativ til at overhale Hamilton. Ifølge Trulli kørte Hamilton meget langsomt, så langsomt at Trulli troede at han havde et problem med bilen.

I tirsdags kom det så frem at Toyota alligevel ikke ville anke afgørelsen og allerede dagen efter meddelte FIA så, at de ville kigge på sagen igen, da der var kommet nye oplysninger frem.

De nye oplysninger skulle være optagelser af radiosamtaler mellem pitten og Hamilton og FIA har så i dag fundet at disse optagelser strider imod hvad Hamilton fortalte til officials'ene efter løbet. Han er derfor blevet dømt for en bevidst vildledning og er dermed diskvalificeret fra Det Australske Grand Prix. Trulli er tilbage på 3. pladsen.

Denne afgørelse betyder så også at de kører der rykkede frem efter Trullis straf, fortsat er rykket frem, samt at Hamilton nu, ligesom de to Ferrari'er, har nul point.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Jarno Trulli
  • Lewis Hamilton
  •