Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Dødsfald: Dennis Barth

Advan Cup 
30/03/09 

Dennis Barth (41 år) dræbt i motorcykel ulykke ved Tavlov søndag eftermiddag.
 

Dennis var til daglig kørelærer i Esbjerg, og han startede i motorsporten i 2001 hvor en drengedrøm skulle opfyldes.

Han kørte nogle år i Yokohama Cup 1600, hvor det blev til en samlet 6. plads i mesterskabet i 2004. I 2006 skiftede Dennis til Advan Cup, hvor han samtidig tog et skridt mere til at udleve drengedrømmen, med bestilling af en BMW 120 i Tyskland til Advan Cup.

Denne bil er desværre aldrig blevet helt færdig, men Dennis fik dog afprøvet den ved flere lejligheder til test og et par løb i DEC, men ryg problemer gjorde at han måtte sætte projektet på standby.

Alle kendte Dennis som en altid glad og hjælpsom person, og selvom han ikke selv var så aktiv sidste sæson, så vi ham ofte på banerne, på besøg hos flere af de teams han havde kæmpet mod på banen i både Yokohama Cup og Advan Cup.

Vi gør opmærksom på at Dennis Barth bliver bisat på lørdag kl 11.30. Bisættelsen vil foregå fra Gormsgade Kapel i Esbjerg.
Venner, bekendte og motorsports venner er velkommen til et sidste farvel.

Dennis vil blive husket som en god sportsmand og en god ven.
Æret være hans minde!

Ejnar Rosenhøj, Arne Staun og Poul Erik Jensen


Læs mere om:
  • Dennis Barth
  •