Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Ny bil til Kristian Nymann

Rally 
24/02/09 

Efterhånden kan teamet jo ikke holde det hemmeligt længere og hvorfor skulle de også det?
 

”Jeg har lige siden min rallydebut i sidste års DM finale i Slagelse drømt om at komme videre i rallysporten. Min lille Citroen Saxo har bare kørt rigtig godt hele sidste år og jeg har længe været meget i tvivl om den skulle udskiftes. Mit store hjerte banker for Citroen, ikke mindst på grund af mit idol Sebastian Loeb” fortæller Kristian Nymann.


Nymalet karrosseri på vej til Fyn. Fra venstre Kristian Nymann, Allan Kjølhede, Marna Jeppesen og Servicemand Morten Larsen
(Foto: Nymann Motorsport)

”Min drømmebil er en Citroen C2/R2 bygget efter FIA’s internationale reglement, den vil jeg kunne deltage med overalt både i Danmark og resten af Europa i mange år, den lader til, at være utrolig servicevenlig, og endelig er den salgsbar i hele Europa hvis det skulle vise sig, at være et fejlkøb. Jeg håber så, at de danske arrangører ligesom i landene omkring os efterhånden også får internationale R klasser oprettet” slutter Kristian.

Efter et par besøg hos Brdr. Jensen i Haarby på Fyn, blev der indledt et samarbejde omkring opbygning af helt ny bil. Den første store opgave var selvfølgelig, at få finansieringen til købet på plads, med hjælp fra forskellige er det nu lykkedes bl.a har Brdr. Jensen taget den lille Citroen Saxo i bytte. Aktivitetsniveauet vil så fuldstændig afhænge af det endelige driftsbudget, i øjeblikket har sponsoransvarlig Marna Jeppesen travlt med at kontakte og få sponsoraftaler på plads.


Fra venstre forrest Allan Kjølhede, Henrik Jensen Højre forrest Kristian Nymann og Søren Jensen
(Foto: Nymann Motorsport)

”Kristians 2.kører fra Peugeot rally i Slagelse 21 årige Allan Kjølhede fortsætter som 2. Kører til 2 DM rallyes og 2 mini rallyes, udover at være rigtig gode kammerater håber vi, at kunne udvikle samarbejdet yderligere i rallybilen i 2009” fortæller Kristian.

Erfaringen sidder i højsædet til de øvrige 3 DM rallyes hvor Ole Frederiksen som nok er den 2.kører i Danmark der har kørt flest nationale og internationale løb har lovet, at indtage 2.kører sædet. I øvrigt vil Allan Kjølhede bruge sin tekniske viden og uddannelse som mekaniker i rollen som servicemand til disse løb.

Vi har helt overladt den tekniske opbygning til Henrik og Søren Jensen fra Fyn. De har en stor viden på det felt og samtidig er de perfektionister. Lørdag eftermiddag blev der afhentet en nymalet karosseri hos en af teamets sponsorer Drachmann Autolakering i Viborg og kørt til Fyn. De får nu travlt med at blive klar til rallytest den 23. Marts i Bramminge hvor vi håber, at kunne køre de første meter med en helt ny Citroen C2/R2.

Som teamets koordinator og pressemand fortæller Per Nymann også, at der for Kristian og Allan er andre spændende ting undervejs som der inden for kort tid også vil blive fortalt om. Vi vil gøre alt for, at leve op til forventningerne i 2009 og glæder os til at møde jer alle sammen.

Per Nymann
Nymann Motorsport


Læs mere om:
  • Kristian Nymann
  • Nymann Motorsport
  •