Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hva’ nu Honda?

Formel 1 
19/02/09 

Man skulle tro det var en lang godnathistorie, men sagaen om Honda’s gamle Formel 1 team vil ikke gå væk, nu rygtes teamet endnu engang solgt, men spørgsmålet er bare, hvem der er køberen
 

I sidste uge havde de engelske medier så godt som solgt Honda’s Formel 1 team, men nu får piben en anden lyd, Honda synes at være på vej til at (langt om længe) at finde en seriøs køber der både vil gavne Honda og Formel 1 sporten som helhed.

Det vides endnu ikke hvem køberen er, men der har floreret adskillige rygter i pressen der blandt andet har sat Virgin Group i forbindelse med teamet.
Rygterne sætter Virgin Group’s grundlægger Richard Branson i forbindelse med designeren Adrian Reynard, Reynard var sammen med den daværende makker Craig Pollack med til at stifte det gamle BAR team, og den tidligere så succesfulde designer der lagde navn og tegnebræt til de succesfulde Reynard chassiser i CART, menes stadig at eje en større del af Honda Formel 1 fabrikken.


Talk is cheap, tiden er ved at løbe ud hvis Honda skal nå at sælge deres Formel 1 team
(Foto: bridgestone-f1)

Det forlyder at, skulle Richard Branson være køberen af Honda’s Formel 1 team, vil den ihærdige englænder forlange en større omrokering i ledelsen hos det trængte Formel 1 team, ændringer der meget vel kan betyde et farvel og tak til den nuværende ledelse i form af Nick Fry og Ross Brawn, og et muligt comeback til Formel 1 for Adrian Reynard.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Honda Racing F1 Team
  •