Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Am GT Class

Jan Magnussen på svær opgave

Grand Am
GT Class 

24/01/09 

Jan Magnussen og holdkammeraterne Paul Edwards og Kelly Collins kommer på en svær opgave, når de i GT klassen skal forsøge at vinde 24 timers løbet på Daytona, der starter kl. 15.30 lokal tid, kl. 21.30 dansk tid.
 

Efter kvalifikationen måtte de i deres Pontiac GXP.R tage til takke med en startplacering som nummer 15, da det som ventet viste sig, at de mangler meget topfart i forhold til konkurrenterne.


(Foto: Jan Kaiser)

”Det bliver rigtig, rigtig svært” sagde Jan Magnussen efter kvalifikationen. ”Vi mangler endnu mere i topfart end forventet. Omkring 20-30 km/t i forhold til konkurrenterne. Så det ser ud som en meget svær opgave at vinde, men det er ikke umuligt. Vi har den stærkeste kørersammensætning i GT klassen og det skal vi forsøge at udnytte. De andre teams har nogle chauffører, som vi ikke tror på kan køre konstant og hurtigt over 24 timer, så vi giver ikke op. Måske har vi også en fordel på vores dæk over et helt stint og det skal vi selvfølgelig også udnytte. Men det kræver, at vi er fokuserede, konstant kører vores bedste og samtidig holder os væk fra nærkontakt med konkurrenterne og så må vi bare håbe, at det er os, der får nyt ur (vinderne får et Rolex Daytona ur – red.) når løbet slutter søndag”.

Det bliver Paul Edwards, der starter i bilen, efterfulgt af Kelly Collins og Jan Magnussen. Kørerne forventes at dobbelt-stinte og Jan Magnussen kommer derfor i bilen efter mørkets frembrud, omkring kl. 19.30 lokal tid (solen går ned ca. kl. 18.30).


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Daytona
  •