”Det er ganske vist…” |
Le Mans Series 22/01/09
|
|
Ovenstående er titlen på et af H.C. Andersens eventyr, og et eventyr er måske hvad Christian Bakkeruds karriere er på vej til. Efter et par uheldige sæsoner i GP2, som sluttede med, at Christian måtte trække sig på grund af problemer med ryggen, er der lys forude. |
|
Christian Bakkerud er nemlig en del af det team som Colin Kolles vil indsætte i Le Mans Series og i årets Le Mans.
Som tidligere nævnt her på motorsporten.dk, har Audi ”skilt” sig af med to Audi R10 TDI og det er dem Colin Kolles indsætter i blandt andet Le Mans Series.
Endnu er der ikke sluppet meget ud om projektet, men Christian Bakkerud er bekræftet som den første kører i teamet!
Ifølge den tyske web-site ”racing1.de” har Christian testet i december og med overbevisende tider, professionel indstilling og sympatisk væremåde (citat Colin Kolles) fik Christian tilbuddet om en kontrakt.
Det lover jo godt for alle danske Le Mans-fans! – og så er det jo op til Christian og hans medkørere at gi´gas…. For selvom Audi og Peugeot kommer med nye biler, så må R10´eren klart være ”best of the rest”!
Bakkeruds nye teamchef Colin Kolles:
”Jeg har fuldt Christians karriere i en del år efterhånden. Han har været meget uheldig, men jeg anser ham for at være et kæmpetalent. Han er ikke bare hurtig, han passer perfekt ind i vores team. Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde og specielt fordi vi alle skal prøve kræfter med en for os ny serie. Vi har virkelig nydt samarbejdet med Christian i forbindelse med testkørslerne i december og vi glæder os til mange raceweekend´er i hans selskab!”
Bedre velkomst får man vel næppe af en teamchef?? Så er det nu Christian Bakkerud skal frem i skoene… dette må være en ”once in a lifetime”-chance. Them
Læs mere om: Christian BakkerudTMEPrivat Audi R10 TDI på Le Mans 2009? |
|
| |