Den første færdig byggede bil er en '34 Ford Sedan, som iøvrigt allerede er solgt.
(Foto: PadborgPark)
Udover denne bil, har Tom Pedersen fået yderligere en del 'byggesæt' hjem, det drejer sig om to '37 Chevrolet Sedan, en '34 Ford Coupé samt to '37 Ford Sedan.
Heraf er der allerede solgt en '37 Chevrolet Sedan samt en '37 Ford Sedan.
Derudover har Tom Pedersen tidligere solgt både en '34 Chevrolet Coupé og en '37 Chevrolet Coupé, så der er allerede ved at være god interesse om den nye klasse med de små charmerende biler.
"Padborg Parks egen udstillingsbil kommer fra maler om en uges tid, med en masse fede farver, så den er klar om 3 uger når vi holder præsentationsdag på Padborg Park, det sker onsdag den 18. februar" - oplyser Tom Pedersen - "udover selve præsentationen af bilerne, vil der være lidt teori om bilen, samt oplysninger om hvordan en løbsweekend foregår."
Arrangementet starter klokken 12:00, hvor der vil være lidt mad og drikke til de fremmødte, før man går over til selve præsentationen
I forbindelse med præsentationen vil der også være en mulighed for interesserede kørere/købere for at prøve Legends Cars bilerne, det koster 750 kr. for ca. 10 minutters kørsel, beløbet refunderes ved køb.
Tilmelding skal ske til:
Tom Pedersen
Padborg Park I/S
Flyvepladsen 10
6330 Padborg
Tlf. nr.: (0045) 7460 8093
E-mail: tom@padborgpark.dk Hr. Nielsen
|