Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Toyota præsentation

Formel 1 
16/01/09 

TF109 præsenteret i Køln
Nu skal det være! Efter flere sæsoner uden sejre er det nu at Toyota skal slå igennem. Og teamet er klar med en racer som de mener er bedre end tidligere, og i øvrigt er teamet klar til en fremtid i sporten - uanset set om der er krise på verdensmarkedet.
 

Det er budskabet fra den japanske bilmastodont Toyota da de i går fremviste deres 2009-racer, TF109 i Køln. Og målsætningen er sat. "Vi ønsker at vinde vores første løb," siger John Howett. Teamet, der kom med i sporten i 2002, har været på podiet, men mangler stadig at betræde det øverste trin. Et mål som står meget højt hos Toyota, da deres ære står på spil. "Der er ingen undskyldninger: vi har chancen for at rykke vores potentiale indtil succes hvis vi gør vores arbejde ordentligt - men det er jo det samme hver sæson," siger Howett.

Teamet fortsætter igen med duoen Trulli og Glock. Et valg som de er meget glade for. "Vi er meget glade for både Jarno og Timo fordi de har den perfekte balance af erfaring og ungdom. Det er meget tilfredsstillende at se den stærke samarbejdsånd mellem de to i sidste sæson og der er ingen tvivl om at det var en vigtig faktor i at vi gjorde fremskridt," siger han videre.

Yderligere har teamet forlænget samarbejdet med hovedsponsoren Panasonic og føler sig fortsat finansielt godt rustet til den fremtidige indsats i Formel 1. I flere sæsoner har netop Toyota været rygtedes til at have det klart største budget.

Nu udestår så flere tests hvor det vil vise sig om TF109 har potentialet som en vinderkombination i 2009.

Studiebilleder af Toyota TF109






(Foto: Toyota F1)

Benji

Læs mere om:
  • Jarno Trulli
  • Timo Glock
  • Panasonic Toyota Racing
  •