Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Honda formentlig solgt

Formel 1 
28/12/08 

- Opdateret
Vedvarende rygter i både italiensk og japansk presse antyder at Honda har solgt deres Formel 1 team til mexicaneren Carlos Slim
 

Honda Racing’s søgen efter en køber kan være over, hvis man skal tro de seneste rygter. Det forlyder at Honda har solgt deres Formel 1 team til mexicaneren og stifteren af teleselskabet Telmex, Carlos Slim.

Carlos Slim har været på udkig efter ekspansionsmuligheder for blandt andet Telmex, et selskab der har gjort den 68-årige mexicaner til verdens 2. rigeste. Med overtagelsen af Honda Racing har Carlos Slim skabt muligheden for at benytte Formel 1 sporten til at promovere sine forretninger, samt reddet Honda’s Formel 1 team’s cirka 700 ansatte fra en kedelig fyreseddel.
Med Slim bag roret forventes det at Bruno Senna får debut i Formel 1, Senna har længe haft sponsorforbindelser til Carlos Slim, og den tidligere Grand Prix 2 kører var sponsoreret af et af Carlos Slim mindre selskaber i dette års Grand Prix 2 mesterskab. Det forventes ligeledes at det bliver med Jenson Button i den anden racer, Formel 1 feltets mest rutinerede mand Rubens Barrichello ser dermed ud til at kunne gå på Formel 1 pension.

Der var kamp til sidste omgang om at overtage Honda’s Formel 1 team, foruden Carlos Slim var Prodrive’s David Richards og Force India bagmanden Vijay Mallah eftersigende meget interesserede i det Honda Formel 1 team der aldrig blev den succeshistorie som Honda havde satset på.
Slim der i sidste uge besøgte Honda Racing imponerede fra starten alt og alle hos Honda, Slim’s private helikopter var så stor at den ikke kunne landes på teamets normale helikopterlandeplads, Honda Racing var derfor nødsaget til at flytte adskillige parkerede biler så den enorme helikopter i stedet kunne lande på teamets parkeringsplads.

Der var sent søndag aften ikke kommet nogen officiel pressemeddelelse, hverken fra Carlos Slim eller fra Honda Racing om den formodet overtagelses af Honda Racing.

Nick Fry og Ross Brawn afkræftede begge mandag formiddag alle spekulationerne om Honda's rygtede salg af deres Formel 1 team til Carlos Slim.
Nick Fry beskriver situationen som uændret siden sidste uge, man forhandler stadig med flere interesserede partnere om købet af Honda's Formel 1 team.

"Vi ville elske det hvis det var sandt, men det er pure spekulationer fra mediernes side, vi har ikke solgt til Carlos Slim, men vi forhandler stadig med potentielle købere", udtaler Ross Brawn der stadig arbejder på udviklingen af 2009 raceren.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Bruno Senna
  • Jenson Button
  • Rubens Barrichello
  • Force India
  • Honda Racing F1 Team
  • Prodrive
  •