Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ecclestone vil fjerne pointsystemet

Formel 1 
20/11/08 

Bernie Ecclestone vil fra 2009 introducere et helt nyt point system i Formel 1, faktisk vil ”Uncle Bernie” helt afskaffe pointsystemet
 

Bernie Ecclestone vil fra 2009 give de 3 kørere der slutter på podiet medaljer henholdsvis guld, sølv og bronze ligesom vi kender det fra blandt andet De Olympiske Lege. Med uddelingen af medaljer vil Ecclestone samtidig fjerne pointsystemet, de 3 podieplaceringer for i dag 10, 8 og 6 point, men efter den nye plan skal pointene helt fjernes.

Der gives i dag point til de 8 første kørere, både i kørernes mesterskab og i konstruktørernes mesterskab, men bliver den nye plan til en realitet, gives der kun point til de 3 første kørere i konstruktørmesterskabet, kørere der ikke slutter løbet på en podieplacering scorer derfor ingen point til konstruktørernes mesterskab.
Kørermesterskabet bliver med det nye system dermed afgjort på antal sejre, og ikke antal point som vi hidtil har kendt det.
Kørere der slutter fra placering 4 og nedefter, tæller selvfølgelig også med i den samlede stilling, dog bliver deres slutstilling i kørermesterskabet bestemt efter deres slutplacering i hvert enkelt løb over hele sæsonen.


Et nyt pointsystem forslag kan gøre det endnu vigtigere at slutte på podiet regelmæssigt, hvis man ønsker at kæmpe om Formel 1 mesterskabet
(Foto: bmw-motorsport)

”FIA og de enkelte teams synes det er en god ide, og jeg ser derfor ingen forhindringer for at medeljasystemet ikke er klart til sæsonstarten i Melbourne til næste år”, udtaler Formel 1 ”supremo” Bernie Ecclestone og fortsætter;

”Hele pointen med det nye system er at når kørerne forlader Melbourne, så vil de helst slutte løbet med en guldmedalje, ikke med 10, 8 eller 6 point.”

Dette års Formel 1 mesterskab blev vundet af Lewis Hamilton, trods at det var Felipe Massa der scorede flest sejre, havde det nye point forslag været gældende for 2008 sæsonen havde Felipe Massa vundet verdensmesterskabet.

For at Ecclestone’s nye point forslag skal træde i kraft, skal det først til høring i FIA ved deres næste møde i december.

Jacob Carsting

Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Lewis Hamilton
  • Brasiliens GP - sådan kan mesterskabet afgøres
  •