Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Surfers Paradise siger farvel ICS

IndyCar
Series  

13/11/08 

- og goddag til A1 GP
Det er med en smule vemod at banearrangørerne i Surfers Paradise siger farvel til Champ Car World Series og IndyCar Series. Til gengæld byder man velkommen til A1 Grand Prix serien.
 

Efter 18 år med Champ Car bilerne og et enkelt år med Indy Car biler i gaderne i Surfers Paradise, er det slut. ICS som overtog dette løb på kalenderen efter at Champ Car World Series lukkede og slukkede, kunne ikke blive enige med arrangørerne af gadeløbet i Surfers Paradise om en forlængelse af kontrakten. Dermed er en æra slut.

Til gengæld har arrangørerne så haft kontakter ude til anden side, og inden for de seneste dage afsluttede man forhandlingerne med A1 GP organisationen. En kontrakt er underskrevet og A1 GP kan præsentere løbet som ny i deres kalender.

En af grundene til at man ikke kunne blive enige med ICS organisationen var at ICS ønskede løbsdatoen flyttet. Men det passede dårligt ind i den planlægning man laver i Surfers Paradise. Her er man vant til at have løbet på et bestemt tidspunkt. Dette tidspunkt er afstemt efter flere andre store sportsbegivenheder i Australien. Under forhandlingerne med ICS kom der sammenfald med Formel 1 i Adelaide. Et andet af ICS ønsket tidpunkt, faldt helt udenfor den store turistsæson i Australien, som ligger på jordens sydlige halvkugle og derfor har årstiderne modsat af den nordlige halvkugle. ICS ser nu i stedet på alternative løbssteder som Cleveland, Ohio og Portland, Oregon som de mest sandsynlige.

Dons

Læs mere om:
  • Surfers Paradise
  •