Mens der var et langt forspring.
(Foto: Gripping Media)

Søndag formiddag oprandt med fugtig og kold bane, så der var begrænset greb i asfalten. Anders kom godt af sted og passerede hurtigt Peter Olsen. Kent Iversen spandt og dermed var vejen helt fri for Anders, der trak så hurtigt fra konkurrenterne, at banespeakerne flere gange undrede sig. Fra pitten fik han at vide, at der var over ni sekunder til nærmeste forfølger, så der var ingen grund til at presse hårdere. Fem omgange før målflaget begyndte bremserne at gøre knuder. – Det var ligegyldigt hvad jeg gjorde, så låste højre forhjul og jeg måtte bremse ved at assistere med håndbremsen og gearene. Det kostede 7 sekunder over tre omgangw, men på næstsidste omgang låste den fuldstændig og slap ikke igen, og så sad jeg ude i sandkassen og så min første sejr og en podieplads i mesterskabet forsvinde.

Til andet heat var bilens udseende radikalt ændret og mekanikerne havde også nået at udskifte ABS-sensorerne og alle bremsedele undtagen bremsekaliperne: Systemet var blevet gennemgået og testet flere gange og alligevel opstod problemet igen. Denne gang lykkedes det at liste bilen i mål på en niendeplads, men alle muligheder for en medalje i mesterskabet var forduftet. En niendeplads lyder ikke som noget man skriver hjem om, men når man starter som nummer atten og skal kæmpe med bremserne på alle omgange, så er et avancement på ni pladser slet ikke dårligt.

En hilsen til familien Magnussen.
(Foto: Gripping Media)

Lørdag efter finalen var bilen klar med nye bremser og så var det en tur til Padborg park for at teste inden bilen blev sat til salg. Bilen blev testet grundigt af Anders hvorefter Thomas Wulff og Kent Iversen fik lov til at prøve om de kunne få bremserne til at blokere. De måtte begge indrømme, at bilen kunne bremse fuldstændig problemfrit omgang efter omgang uden at flatspotte dækkene. Hvorfor kaliperne så valgt at give op netop til finaleløbet må stå hen i det uvisse, men det var en usædvanlig bitter pille at sluge. – Jeg har aldrig været så langt nede over at tabe et løb, fortæller Anders og fortsætter: - Jeg har før prøvet at oversatse, og jeg har også prøvet at blive kørt af banen, men at komme så godt fra start og ligge så langt foran og så blive sat af på den måde - det var bare ikke til at fatte.

Nu er sæsonen slut og trods skuffelsen i sidste løb, så har det været en supergod sæson, hvor bilen har vist, at den kan være med helt fremme. Helt frem til finalen lå vi til en podieplads i det samlede mesterskab, og det var kun de drilske bremser, der forhindrede, at vi fik det resultat, holdet fortjente. Fem gange på podiet ud af otte mulige var beviset på, at Astaun Motorsport virkelig har lavet et fantastisk udviklingsarbejde, som har gjort BMW’en til en superbil. Hele holdet bag JA Motorsport har også ydet en formidabel indsats, og de har skabt forudsætningerne for, at Anders har kunnet koncentrere sig om at køre. Sponsorerne har igen i år ydet en fantastisk hjælp, og det har været dejligt at kunne give dem podieplaceringer som tak for hjælpen. Nu kigges der fremad til en kort pause inden forberedelserne til næste sæson begynder at tage fart.