Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ALMS GT Class

Jan Magussen går glip af niende sejr

ALMS
GT Class 

20/10/08 

American Le Mans Series- i flot mesterskabssæson
Det så godt ud for Jan Magnussen og holdkammerat Johnny O’Connell, da der resterede under en time af sidste afdeling af ALMS på Laguna Seca, men med kun 45 minutter mistede de føringen.
 


(Foto: Christina Bergdahl)
Jan Magnussen kørte de første 2 timer 45 minutter af det 4 timer lange løb, der var præget af rigtig mange gulflagsperioder med safetycar. O’Connell overtog bilen i føring, men efter den sidste periode med safetycar lavede han en lille fejl i restarten og søsterbilen med Beretta smuttede forbi.

Jan Magnussen og Johnny O’Connell havde sikret sig mesterskabet ved seneste afdeling, så resultatet fik ikke indflydelse på mesterskabsplaceringerne.

”Det var et mærkeligt løb” sagde Jan Magnussen efterfølgende. ”Alene i den første time var der fem perioder med safetycar og det fortsatte løbet igennem. Hver gang man havde ramt en rytme, så kunne man starte forfra. Det så ud til, at det var endnu en sejr, der skulle i hus, men i sidste ende var det endnu en periode med safetycar, der indirekte kostede os sejren. Sådan er det. Mesterskabet var heldigvis i hus og vi har haft en fantastisk sæson med otte sejre, så vi har stadig masser at fejre.”


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Corvette Racing
  • Laguna Seca
  • 18/10/08 - Laguna Seca - ALMS
  •