Med Kent Iversen, Lysabild, kåret som vinder for allerede tre uger siden, stod spændingen omkring fordelingen af sølvet og bronzen, hvor Peter Olsen, Havdrup, Anders Majgaard, Søborg, og Bruno Rasmussen, Tyskland, var indplaceret i førnævnte rækkefølge før løbet. Men da det første af søndagens to løb på FDM Jyllandsringen ikke var mange omgange gammelt, så det faktisk ud til, at Anders Majgaard ikke blot ville formå at holde sin tredjeplads, men måske også kunne veksle den til en andenplads.
BMW 120-køreren var nemlig i særklasse hurtigste mand på en bane, der blev gradvis mere og mere tør. På et tidspunkt var han i stand til at køre tider, der var godt halvandet sekund bedre end det, konkurrenterne kunne præstere på samme omgang. På et tidspunkt var hans forspring næsten oppe på seks sekunder, men så tog tingene en uventet drejning. På næste omgang var forspringet nede på fire sekunder, og en omgang senere udgjorde det blot på halvandet sekund. Men så holdt bilen pludselig parkeret i sandkassen.
”Højre forhjul var begyndt at blokere. Jeg besluttede mig for at køre stille og roligt, men det blev bare værre og værre. Højre forhjul satte sig til sidst fast, hver gang jeg drejede på rattet, og til sidst låste det så meget, at jeg kørte af banen,” forklarer Anders Majgaard.
Anders Majgaards medaljedrømme sluttede i en af FDM Jyllandsringens sandkasser, da hans bremser sagde stop. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
Hans exit betød, at Peter Olsen avancerede til førstepladsen – en position, han holdt til mål, og som sikrede ham sølvet i mesterskabet. Bronzen skulle der stadig kæmpes om, men her var odds hårde for Anders Majgaard, da han skulle starte andet løb som nummer 16, mens Bruno Rasmussen havde startplads fire. Den uheldige udfordrer nåede dog at passere en hel del konkurrenter, men pludselig stoppede fremskridtet.
”I pausen havde vi skiftet bremseskiver, bremseklodser, ABS-sensor, bremsevæske og checket andre ting, men efter fem omgange i andet heat gør bilen det igen, så det må være bremsekalibrene, der er færdige,” forklarer Anders Majgaard.
Færdig var Bruno Rasmusen derimod ikke. Han kørte sig frem fra fjerde- til andenpladsen lige bag Kent Iversen, der tog endnu en sikker sejr, og med dette resultat cementerede han sin bronzemedalje.
Slutstillingen i Advan Cup:
|
Plac. | Kører | Mærke | Point |
|
1 | Kent Iversen | Peugeot 307 | 290 |
2 | Peter Olsen | Peugeot 307 | 208 |
3 | Bruno Rasmussen | Peugeot 307 | 197 |
|
4 | Anders Majgaard | BMW 120i | 183 |
5 | Lars Højris | Peugeot 307 | 165 |
6 | Michael Skipper | Ford Fiesta ST 150 | 146 |
|
7 | Ole Luton | Ford Focus | 134 |
8 | Kim Holmgaard | Seat Leon | 126 |
9 | Anders Christensen | Peugeot 307 | 120 |
|
10 | Nick Reimersø | Suzuki Swift | 116 |
11 | Jan Lausten | Peugeot 307 | 99 |
12 | Dan Birkelev | Suzuki Swift | 51 |
|
13 | Rasmus Nielsen | Peugeot 307 | 45 |
14 | Peter Obel | Peugeot 307 | 41 |
15 | Sonny Nielsen | Peugeot 307 | 37 |
|
16 | Carsten Rasmussen | Peugeot 307 | 34 |
17 | Poul Erik Jensen | VW Golf 2,0 FSI | 32 |
18 | René Hoff | Peugeot 307 | 28 |
|
19 | Michael Larsen | Peugeot 206 | 13 |
20 | Søren Hole | Peugeot 307 | 11 |
21 | Ole Eberhard | MG Rover ZR160 | 8 |
|
22 | Steffen Larsen | Peugeot 307 | 7 |
23 | Michael Jacobsen | Peugeot 307 | 6 |
| Lasse Søbirk | Peugeot 206 | 6 |
|
25 | Jacob Gejl Pedersen | Peugeot 307 | 4 |
| Bjarne Jensen | Peugeot 206 | 4 |
| Henrik Sørensen | Suzuki Swift | 4 |
|
28 | Finn Andersen | Peugeot 206 | 2 |
| Allan Bengtsson | Suzuki Swift | 2 |
30 | Bernt Stott Jørgensen | Peugeot 206 | 1 |
|
| Louise B. Laursen | Peugeot 206 | 1 |
| Kenneth Thomsen | VW Golf 2,0 FSI | 1 |
|
Læs mere om: Anders MajgaardBruno RasmussenKent IversenPeter Olsen12/10/08 - Jyllandsringen - Advan Cup - DM |