Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Kamp mellem familiemedlemmer og teamkammerater

Formel Ford - DK 
09/10/08 

Intet er afgjort på forhånd i talentudviklingsklassen Formel Ford
Formel Ford er klassen, hvor mange af nutidens stjerner har kørt deres første løb i en rigtig racerbil på deres vej mod toppen. Unge kørere bruger klassen som det naturlige springbræt, der skaber et bindeled fra kartingsporten til en karriere i formelbilerne, og her må man konstatere, at 2008 tegner til at blive en årgang, som man om føje år vil omtale i rosende venner.
 

Intet er nemlig afgjort på forhånd i kampen om Danmarksmesterskabet, når de to sidste løb i weekendens køres ved Valvoline DM-Finalen på FDM Jyllandsringen. To kørere er i en duel om guldet og sølvet. To andre kæmper hårdt om bronzen og placeringen som første ikke-medaljetager. Men fælles for dem alle er, at de i år er debuteret i Formel Ford.

Årets sæson var dog ikke mange løb gammel, før det hele lignede en forhåndsafgørelse med Kevin Magnussen, Roskilde, som den store triumfator. Andengenerationsracerkøreren er dog stadig forhåndsfavoritten, men kombinationen af en række dårlige resultater og en kraftigt stigende formkurve for hans papfætter, Dennis Lind, Roskilde, der har vundet to af sæsonens fire seneste løb, betyder, at den endelige afgørelse om mesterskabet først falder i weekenden.

Ligesom guldet på en eller anden måde ender i samme familie, så er forholdet lidt det samme, når det gælder bronzen. Det er nemlig to teamkammerater fra Egebart Motorsport, som kæmper om titlen. Søren Mosebo, Rødovre, og Jesper K. Egebart, Børkop.


Teamkammeraterne Jesper Egebart (t.v.) og Søren Mosebo er i en duel om bronzemedaljen i Formel Ford.
(Foto: Morten Alstrup)

Set hen over sæsonen er det Søren Mosebo, der har klaret sig bedst med ni podiepladser i de 16 hidtil kørte løb. Men teamets absolutte højdepunkt leverede Jesper K. Egebart, da han sikrede Egebart Motorsport sin første sejr i år. Det får dog ikke Søren Mosebo til at føle sig truet på den foreløbige tredjeplads.

”Det bliver mig, der tager bronzen. Nu har jeg været hurtigst hele året, og så regner jeg med at holde pacen i de sidste løb,” siger Søren Mosebo, der 2½ år ældre end sin teamkammerat.

”Jeg er kommet stærkt med på det seneste. Vi lærer lidt af hinanden hele vejen, selv om han (Jesper, red.) måske er lidt langsom nogle gange, så er han hurtig på nogle af banestykkerne. Vi lærer hele tiden af hinanden og er begge to blevet hurtigere, så det er godt nok.”

”Jeg regner da med at slå Søren i weekenden,” slår Jesper K. Egebart fast. ”Og hvis jeg ikke gør det på Jyllandsringen, så gør jeg det ugen efter til Formel Ford Festivalen i England.”

”Konkurrencen mellem os har været tæt. Men det har også lidt været sådan, at når det er gået godt for mig, så er Søren udgået. Det er også gået omvendt, men det bliver spændende her til det sidste løb. Jeg ser i hvert fald frem til det.”

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:

Plac.KørerMærkePoint
1Kevin MagnussenAquila-Duratec244
2Dennis LindVan Diemen-Duratec213
3Søren MoseboRay-Duratec172
4Jesper K. EgebartRay-Duratec151
5Mikkel C. JohansenVan Diemen-Duratec139
6Tommy NygaardVan Diemen-Zetec111
7Niels-Ejnar RytterRay-Duratec93
8Milton LundströmVan Diemen-Duratec84
9Nils K. VestergaardMygale-Duratec79
10Martin L. HansenAquila-Duratec72
11Thomas LundVan Diemen-Duratec58
12Claus FrøkjærVan Diemen-Duratec56
13Frederik DannevangVan Diemen-Duratec29
14Christian MarkusenVan Diemen-Duratec24
15Frank MortensenRay-Duratec23
16Mirza LovicVan Diemen-Zetec19
17Kasper V. KroghVan Diemen-Zetec18
18Lasse NeuchsMygale-Zetec13

Stillingen i Zetec Cup:

Plac.KørerMærkePoint
1Alexander AnderssonMygale-Zetec136
2Jesper K. EgebartVan Diemen-Zetec128
3Kasper V. KroghVan Diemen-Zetec75
4Mirza LovicVan Diemen-Zetec43
Lasse NeuchsMygale-Zetec43

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Jesper K. Egebart
  • Kevin Magnussen
  • Søren Mosebo
  • Jyllandsringen
  • 12/10/08 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK - DM
  •