Ny F1 bane i Moskva |
Formel 1 05/10/08
|
|
Formel 1 serien har gennem de seneste år, set flere nye baner forskellige steder i verden og nu kommer der endnu en ny F1 bane på programmet |
|
Onsdag startede arbejdet med en helt ny F1 bane i nærheden af Moskva i Rusland. Ifølge den russiske presse, så vil banen komme til at hedde ’Moscow Raceway’ og ligger cirka 110 kilometer fra Moskva centrum. Ifølge planerne skal banen være klar på et tidspunkt i 2010.
Det er den tyske arkitekt Hermann Tilke som har designet banen som vil blive bygget i en lille by ved navn Volokolamsk. Banen vil få erfaren og professionel ledelse. Hans Geist, som er tidligere direktør på A1 ring i Østrig og Bahrain International Circuit, vil lede det store nye projekt i Moskva.
’Moscow Raceway’ vil kunne være vært til både Formel 1 biler og til Moto GP serien. Der er endnu ikke nogle tegninger over selve banens forløb, men en skitse forventes at blive frigivet til pressen inden længe.
Selch
Læs mere om: Moscow Raceway |
|
| |