Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car SS3

Er løbet allerede slut?

Special Saloon Car
SS3 

27/09/08 

Ja, overskriften vender vi tilbage til, for den har sin helt egen historie, men desværre er både løbet og sæsonen slut for Special Saloon Car- kørerne. I sidste weekend blev sidste afdeling af årets mesterskab kørt på Padborg Park og som altid var Jørgen Hansen fra Fjenneslev at finde på startlisten.
 

Lørdag formiddag bruges normalt til træning så bilerne kan blive justeret til banen, mens eftermiddagen går med kvalifikationskørsler, så startrækkefølgen er klar til selve løbene om søndagen. Jørgen var noget i vildrede med opsætningen, da han ikke havde kørt på banen siden sidste år og bilen var blevet bygget om sidste vinter.

- Ja, jeg er virkelig i tvivl om jeg skal ændre på noget. Den føles hurtig, den er også lidt nervøs, men det skal den jo være for at være god, så … Jeg tror, jeg prøver som den er. ’Gamle’ Hansen fortsætter sin inspektion af motorrum og undervogn efter træningen bare for at være sikker på, at der ikke er opstået skader.

Omkring frokost blev første tidtagning kørt og der var ingen tvivl om, at bilen passede både banen og Jørgen. Hurtigste tid med næsten et sekunds margin ned til Michael Klostermann sikrede pole position til første løb. Blot et par timer senere kørtes tidtagning til andet løb, men nu var banen blevet langsommere og konkurrenterne skarpere. Ikke meget, men fem biler indenfor et sekund viser med al tydelighed, at konkurrencen er hård. Tiden rakte kun til en tredjeplads på startgridden, men det ville være bag Michael Klostermann, der satte hurtigste tid. Faktisk var de tre første biler alle under den bestående banerekord, men da en banerekord kun kan sættes under løb, tæller det ikke med.


Skarpt forfulgt.
(Foto: Gripping Media)

Søndag formiddag rullede bilerne frem til en rullende start bag Safety Car. Ved en normal/stående start gælder det kun om at holde øje med startsignalet, men ved en rullestart skal der holdes øje med Safety Car, startlamper og konkurrenterne samtidig med at timingen skal være perfekt.
Michael Klostermann var en anelse bedre til den øvelse og smuttede forbi inden første sving. Jørgen pressede hårdt på og lod ham ikke slippe fri. I Big Mag-kurven kørte Michael en anelse over evne og snurrede rundt, og det var Jørgens chance for at lægge afstand. Det gjorde han med en række meget konstante omgange, hvoraf en række var under den gamle banerekord.

Banerekorden slog Michael Klostermann eftertrykkeligt i sin jagt på Jørgen, der kunne se den hvide BMW vokse sig større og større i bakspejlet for hver omgang. Koncentrationen om at køre stærkt og perfekt var så intens, at målflaget slet ikke blev registreret.
– Næh, jeg så ikke noget flag, men da der pludselig stod en mand ude på banen og svingede helt vildt med et flag, måtte jeg jo kalde Per over radioen og høre om vi var færdige. Den historie kommer Jørgen nok til at høre nogle gange fremover, men dommerne var ikke udelt tilfredse med præstationen, så der blev givet en løftet pegefinger.

Sidst på eftermiddagen blev andet løb kørt, men i sammenligning med morgenens intense løb blev det en lidt tam affære. Der var et mindre uheld på anden omgang som fik Safety Car på banen, og da den kørte ud stak Michael Klostermann og Jørgen Hansen af fra resten af feltet. En andenplads blev resultatet og denne gang var der ingen problemer med at se målflaget.


Hansen på ved mod målflaget.
(Foto: Gripping Media)

I årets mesterskab blev det til en andenplads efter den meget unge og meget suveræne Christer Gislerud fra Norge, som vandt med et meget komfortabelt forspring. I det generelle mesterskab blev det til en plads lige udenfor medaljerækkerne, men det er slet ikke noget dårligt resultat.
– Jeg er jo bare en pensionist, der har en hobby ligesom andre samler på frimærker, så jeg er da godt tilfreds med at komme lidt frem i rækkerne, griner Jørgen ved præmieoverrækkelsen.

Hansen Racing

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen
  • Hansen Racing
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Special Saloon
  •