Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Magnussen i front af DTC

Danish
Touringcar
Challenge 

21/09/08 

Jan Magnussen er tilbage i føring af Danish Touringcar Championship. Med en tredjeplads i finaleløbet ved Padborg Super Prix samt en tredjeplads og en femteplads i de to kvalifikationsløb, samler Team Den Blå Avis-køreren 41 point i alt denne weekend.
 


(Foto: Kim Igel)

I finaleløbet starter Magnussen femmer som et resultat af placeringerne i de to kvalifikationsløb forinden. Big Mag har hele søndagen vist sig som en af banens absolut skarpeste med hurtigst tid i opvarmningen samt ny banerekord i første løb. Og i starten kommer Magnussen forbi Michael Outzen på indersiden. Få sving efter er det Jason Watt, der må lade Big Mag komme forbi, hvorefter han ligger som nummer tre efter Michel Nykjær i front og Henrik Lundgaard på andenpladsen.

Og netop Lundgaard og Magnussen dyster indædt gennem resten af løbet med flere overhalingsforsøg undervejs. Men kampen bliver dels præget af, at det er utroligt tæt mellem de forreste i DTC, dels at mesterskabet er gået ind sin afgørende fase, hvor der ikke tages unødige risici.

Magnussen slutter lige efter Lundgaard i mål. Selvom Chevrolet-køreren dermed samler to point mere end Magnussen til regnskabet, betyder det ikke det store, da de øvrige titelkonkurrenter Outzen og Pedersen begge ligger bagved.

- Padborg har ikke været så god for os i år, og jeg er jo aldrig glad for en tredjeplads. Men alt i alt er det en ok weekend, og når det er Jyllandsringen, vi slutter på, så ser det meget godt ud, siger Jan Magnussen og henviser til, at Team Den Blå Avis-køreren har været særdeles stærk på banen, der ligger asfalt til DTC-finalen om tre uger. Her har Magnussen i år taget seks sejre ud af ni mulige og har været på podiet i syv af de ni løb.
- Henrik og jeg havde et herreræs, hvor vi kørte bumper mod bumper hele vejen. Det var fair og herresjovt, siger Jan Magnussen om finaleløbet.


(Foto: Kim Igel)

Martin Jensen havde atter en weekend af de værre. Efter at være udgået i første løb efter sammenstød med Jason Watt, skulle Albertslund-køreren starte i den tunge ende af feltet i andet løb. selvom han kører sig frem til en 12. plads, betyder de samlede resultater af de to første løb, at Jensen skal starte langt tilbage i finaleløbet. Også her bliver det til en 12. plads, så Martin Jensen vil være ude efter revanche, når det går løs til finalen på FDM Jyllandsringen om tre uger.

Team Den Blå Avis

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Martin Jensen
  • Team Den Blå Avis
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •