Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

Flot nordjysk DM-finale i Rally Cross

Rallycross 
16/09/08 

Med stor tilfredshed kunne banechefen: Otto Christensen på motorsportsstadionet hos Motorsport Nordjyllland (MNJ) melde underlaget i tip top-standard til DM-finalen i Rally Cross. Flot efterårsvejr med højt solskin og en frisk sensommer-brise gav deltagere og publikum til Int. MECA Rally Cross Denmark en god oplevelse.
 

- Heldigvis er kun enkelt af de 15 mesterskabsmedaljer afgjort på forhånd, konstaterede den erfarne løbsleder Finn Knudsen inden arrangementet. - Jeg ser derfor frem til et motorløb, som bringer både glæder og ærgrelser frem hos RC-teamene i en fair fight. Fra løbsledelsens side har vi gjort alt for, at det ikke bliver tilfældigheder, som afgør DM-slutspurten.

MNJ havde mulighed for hjemkøre 2 guld- og 1 sølvmedalje i den skrappe fight mellem de 79 startende RC-teams.

MNJ’eren: Michael Rolighed lever ikke helt op til sit efternavn, når han får styrthjelmen på hovedet og strammet firepunkts-sikkerhedsselen i sin Honda Civic. Som rookie (førsteårsdeltager) i 1,6 liters klassen for serienære racere manglede nordjyden kun enkelte placeringspoints inden DM-guldet var sikret:
- Jeg har et forspring på 14 placeringspoint til vendelboen Dennis Vestergaard Larsen i Peugeot 106. Det gælder derfor om at komme i hovedfinalen (A) uden svinkeærinder til B-finalen, hvor kun den forreste kommer videre til de vigtige points.


Michael Rolighed scorede et flot DM-guld ved sin rookie-sæson i Rally Cross.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Michael Rolighed er normalt flyvende på motorsportsstadionet i Nysum, men i tidtagningen kunne man dog spore enkelte svaghedstegn: - Jeg kan ikke helt finde idealsporet i dag, hvilket formentlig skyldes finalenerver. Inden DM-finalen har vi haft raceren skilt ad i atomer, hvorfor jeg ikke kan flytte skylden over på materiellet.

MNJ-rookien viste stigende formkurve hen over konkurrencedagen, og kom sikkert i A-finalen med en startplacering som firer lige i slipstrømmen på Dennis Vestergaard Larsen på treeren: - Jeg fik en god start, men scorede en utilsigtet nærkontakt med Dennis Vestergaard Larsen. Dette kostede en forkofanger samt lidt tidstab, og herefter kørte jeg finaleheatet kontrolleret hjem på femtepladsen, idet jeg ikke kunne lukke hullet til fører-trioen. DM-guldet var hermed i hus.

Den eneste førkårede DM-vinder 2008 var vendelboen: Rasmus Nielsen i Honda i den tunede 1,6 liters klasse. Her debuterede MNJ-køreren: Peter Lindgaard Nielsen i år med et nyt RC-projekt og forklarede inden Int. MECA Rally Cross Denmark:
- I al beskedenhed ligger jeg på en samlet andenplads inden DM-finalen med min Opel Kadett GSi. Jeg har opbyggget et forspring på 2 placeringspoints til den rutinerede sydsjællænder Kaj Jakobsen i VW Golf, og forhåbentlig er dette nok til et samlet DM-sølv.


Med en kontrolleret DM-finale hjemkørte Peter Lindgaard Nielsen DM-sølv i sin Opel Kadett GSi.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Peter Lindgaard Nielsen kørte en kontrolleret A-finale, hvor slutresultatet blev en tredjeplads. Samtidig havde Kaj Jakobsen ikke topfart i sin RC-racer, hvorfor vice-danmarksmesterskabet var en realitet for en glad og lettet nordjyde.

For Dennis Rømer i den 4WD-trukne Seat Cordoba var kravet først en kvalifikation til A-finalen, idet vendelboen Esben Severinsen ville snuppe DM-guldet på målstregen.


En drilsk turbo bevirkede, at Dennis Rømer ikke scorede generalsejren, men DM-etteren var alligevel sikret for MNJ’eren i Seat Cordoba WRC.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Jeg var klart DM-finalens hurtigste kører i kvalifikationen, forklarer Dennis Rømer. - I A-finalen opstod der en tyvstart. Da vi blev sendt af sted i anden ombæring nægtede motorstyringen at samarbejde og jeg måtte smide håndklædet i ringen. Heldigvis var de nødvendige DM-point sikret efter kvalfikationsrunderne.


Tonni Mortensen fejrede sit come back i Rally Cross med en tredjeplads.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I Int. MECA Rally Cross Denmark havde MNJ’eren: Tonni Mortensen iøvrigt come back med Europas eneste Opel Vectra med træk på alle fire hjul. Slutresultatet blev en treer, selv om mekanikken drillede noget efter den forholdsvis lange pause.

Motorsport Nordjyllland

Åge Kirketerp Jensen

Læs mere om:
  • Dennis Rømer
  • Michael Rolighed
  • Peter Lindgaard Nielsen
  • Tonni Mortensen
  • Nysum
  • 14/09/08 - Nysum - Rallycross - DM
  • 14/09/08 - Nysum - Rallycross - NEZ
  •