J.A.S Engineering krydser dansk motorsport for første gang i 1996. Her deltog teamet i det tyske DTM-mesterskab, hvor de indsatte Alfa Romeo 155´ere, hvoraf Jason Watt kørte den ene. Den danske kører var med i det der blev etableret som et juniorteam for Alfa Romeo. Jason fik en test for teamet og en kontrakt. Året bød dog blot på en enkelte podieplads for Jason, hvor han på Silverstone blev nummer 3.
Jason Watt i JAS Motorsport Alfa Romeo 155. (Foto: Watt.dk)
For JAS bød året i alt på 7 podieplaceringer, hvoraf det ene gav en sejr. Gabriele Tarquini sikrede sig sejren - det var også på Silverstone. Da DTM/ITC blev alt for omkostningstungt og lukkede, og i stedet blev det tyske STW-mesterskab interessant. 1997 blev et læreår - og sidste sæson hvor teamet samarbejdede med Alfa Romeo.
I stedet skiftede de til et samarbejde med Honda, hvor de indsatte to Honda Accord-racere i STW. Igen krydser JAS indover dansk motorsport, idet Tom Kristensen kørte for teamet. Tom sikrede sig ikke en sejr for teamet, men derimod sikrede Gabriele Tarquini sig en sejr. Tarquini har været en nøglekører for teamet igennem utallige år. Tom Kristensen sikrede sig dog podieplads og en 11. plads i STW-mesterskabet.
Teamet rykkede videre til England og BTCC. Her var Tom Kristensen virkelig i topform og sikrede sig 3 sejre, 4 andenpladser og 3 tredjepladser. I alt fik teamet 16 podieplaceringer. Virkelig en succesrig sæson for Honda-teamet. Teamet deltog også løseligt i STC-mesterskabet.
Tom Kristensen i JAS Motorsport Honda Accord. (Foto: TomKristensen.com)
I 2000 var de dog med på begge fronter. Tom Kristensen kørte stadig Honda - dog ikke for JAS-teamet. Som en fattig erstatning, blev Peter Kox hentet ind. Han klarede sig dog ganske godt, og især i STC klarede teamet sig godt. Igen i 2001 var teamet godt med i STC - som nu var blevet blåstemplet af FIA som officielt mesterskab. Teamet kørte igen med Tarquini, samt Fabrice Walfisch. Tarquini sluttede på 3. pladsen i STC, mens Walfisch blev nummer 4.
Teamet har været sat i forbindelse med flere touringcar-mesterskaber, men er meget usikker på deltagelse i det europæiske STC-mesterskab. Nu har deres racere fundet vej til DTC, og det skal blive meget spændende at se om den succes som JAS har haft på de europæiske baner, kan overføres til Danmark. Under alle omstændigheder givet det yderligere et internationalt løft til DTC. Benji
|