Team Essex sikrer sig andenpladsen |
Le Mans Series 15/09/08
|
|
- i Le Mans-serien Team Essex kan se tilbage på sin første komplette sæson med en sammenlagt andenplads blandt teamene i LMP2-klassen. Det blev slutfacit efter årets femte og sidste løb i Le Mans Series, som blev kørt på Silverstone med en generel 13. plads og en sjetteplads i LMP2-klassen som resultat for det danske racerteam. |
|
”Resultatet i dag må siges at være tilfredsstillende, selv om det placeringsmæssigt er det dårligste, vi har haft i år,” siger Casper Elgaard.
”Da vi havde kørt to timer af løbet, lå vi på en generel sjetteplads og var treere i klassen med blot seks sekunder op til den førende LMP2-bil, da vi med 220 km/t knækkede en spindel i et hjulophæng, som kunne have kostet os den videre deltagelse i løbet, hvis ikke vi havde fået bilen bragt tilbage til pitten, så vi kunne få repareret den og fortsætte løbet.”
På Silverstone sikrede Team Essex sig andenpladsen i LMP2-mesterskabet. (Foto: Team Essex)
2008-sæsonen har udløst en sejr, tre andenpladser og altså en sjetteplads i LMP2-klassen for det danske Porsche Spyder-team.
”Afslutningen i dag var naturligvis ærgerlig, men når vi ser tilbage på året, har det været en sæson, vi kan være tilfreds med,” siger John Nielsen. ”Vi blev både nummer to i mesterskabet og nummer to på Le Mans.” Læs mere om: Casper ElgaardJohn Elgaard NielsenTeam EssexSilverstone14/09/08 - Silverstone - Le Mans Series |
|
| |