Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Martin Jensens op- og nedtur

Danish
Touringcar
Challenge 

07/09/08 

Martin Jensen havde en blandet weekend på Sturup Raceway. Efter at have sat tempoet i lørdagens træning, skulle Albertslund-køreren starte som nummer tre i søndagens første løb.
 

Her ender han også som nummer tre i et løb, hvor der bliver gamblet om at køre på regnvejrsdæk eller slicks. I andet løb bliver Jensen involveret i uheldet i starten, da en konkurrent rammer hans forhjul. Som med Magnussen koster berøringen en knækket sporestang, og løbet er ovre. Trods uheldet starter Jensen som nummer otte i dagens finaleløb, og den placering holder han også i mål.


(Foto: Kim Igel)

- Alt går som planlagt i første løb, hvor jeg kommer forbi Kristian Poulsen og ligger lige bag min teamkammerat. Han mangler så lidt power, og vi bliver enige om, at jeg skal køre forbi ham, men da er Robert Schlünssen desværre kommet forbi, og ham når jeg ikke. Thompson på slicks når også forbi mig, men jeg slutter treer, hvilket er gode point til min konto og til teammesterskabet.

- I andet løb starter jeg på yderbanen og forsøger at holde mig der, for ikke at blive rodet ind i noget ballade på indersiden. Men et par stykker kører sammen, og jeg bliver revet med. Det koster så sporestang nummer to for teamet denne weekend, og jeg må se resten af ræset fra pitten.

Til finalen starter Martin Jensen takket være tredjepladsen i første løb som nummer otte – en placering, han også holder i mål.

- I starten af løbet holder jeg mig igen på ydersiden, og denne gang går det lidt bedre. Jeg må lukke Jens Edman forbi, men jeg kører efter at komme i mål, selvom mit rat står skævt efter uheldet i andet løb. Undervejs i løbet bliver min motor for varm, og jeg må slække lidt på farten, men ender som nummer otte tæt efter Henrik Lundgaard og James Thompson, så det er jeg ganske godt tilfreds med.

Team Den Blå Avis

Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Team Den Blå Avis
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •