Der var fuld fart på Dennis på Sturup Raceway. (Foto: Gripping Media)"Vi testede heroppe torsdag og fredag, og det gik faktisk ret godt", fortæller Dennis. "På et tidspunkt gik det lidt for godt, så jeg tog en tur i autoværnet. Det kostede en del skrammer på bilen, herunder en skade på rammen som først kan blive klaret når raceren igen er hjemme på værkstedet.
Elvin Nielsen og Fluid Motorsport fik da lappet bilen sammen igen og nogenlunde til at køre med, så Danmarks svar på Lewis Hamilton kunne tage kampen op mod resten af klassen. Og det gjorde han i vanlig stil.
Tydelig mærket af en bil, der ikke var kureret helt efter mødet med autoværnet, kørte Dennis sig til en 3. plads i kvalifikationen med Søren Mosebo 0,18 sekund foran. "Jeg er tilfreds efter omstændighederne. I eftermiddag må jeg bare kæmpe mig frem, men det er jeg ret sikker på at jeg kan."
Og det gik da også ret godt. I første heat kom Dennis godt fra start og overhalede Søren Mosebo, der var henvist til 3. pladsen. Derefter gik jagten på Kevin Magnussen, der dog ikke var til at hente. Sidstnævnte mistede dog efter søndagens heat alle points fra weekenden, så Dennis kan kalde sig for vinder af sit andet Formel Ford-heat.
Ny bane rekord blev det også til på Sturup Raceway 1:02:052 lyder den nu på.
På jagt efter Søren Mosebo. (Foto: Gripping Media)
Derefter var der et lille døgns ventetid før den høje teenager skulle i aktion igen. Da 2. heat blev sat i gang søndag kl. 12.40, var Dennis igen godt fra start. Efter et par omgange lå han på 2. pladsen og jagtede Jesper K. Egebart, der desværre for Dennis havde utrolig god fart i bilen, og derfor ikke var til at nå, på trods af Dennis i sin jagt satte endnu en hurtigste omgang i heatet.
På podiet efter 2. pladsen der blev til en 1. plads. (Foto: Gripping Media)
"Alt i alt var det en god weekend med mange gode point, især set i forhold til hvor langt vi var nået med bilen", konkluderer Dennis, der allerede føler sig godt rustet til Padborg Park om to uger: "Nu skal jeg bare øverst på skamlen igen!" slår han fast.
Dennis Lind Racing Gripping Media ApS Læs mere om: Dennis LindFluid MotorsportSturup Raceway07/09/08 - Sturup Raceway - Formel Ford - DK - DM |