Ketting SydhavsRally er et rally på 600 Km, hvor de godt 240 kilometer er prøver der ligger i omegnen af Kettinge. Det afvikles over 2 dage den 13. og 14. september.
Rallyet starter kl. 20.00 lørdag aften, hvor de første 6 prøver af de i alt 19 prøver afvikles. Kettinge by er også byen, hvor rallycentrum holder til ved Kettingehallen.
Teamet har brugt sommerpausen til bl.a. at evaluere deres sidste rally DM 3, hvor teamet opnåede en meget tilfredsstillende 12. plads generelt, et løb der var deres første i DM sammenhæng som Streetfire Racing.
Sommer pausen er derudover blevet brugt til at optimere deres Mitsubishi Evo IX, samt få prøvet nogle ny indkøbte dele til bilen af.
(Foto: Brian Juel)
Klaus Hammer: Vi var rigtig godt tilfredse efter DM 3, hvor vi fik nogle rigtig gode erfaringer med bilen.
Selv om det var et forholdsvis kort rally, havde vi mulighed for at få justeret på bilen, så vi lærte, hvordan den reagerer på de forskellige underlag.
Vi har hen over sommeren arbejdet på at få bilen lidt ned vægt, og vi har da også selv været lidt på kur og smidt nogle kilo smiler Klaus.
DM 4 bliver et lidt anderledes rally, hvor vi bl.a. skal køre i mørke lørdag aften. En del af prøverne er forholdsvis lange, og med 240 prøve kilometer gælder det om at prøve, at finde en rytme i bilen fra starten af, hvor vi kan holde et rimeligt tempo.
Teamets 2. kører Marc Troels Smith der var forhindret i at deltage i DM 3, er nu klar til at skulle ud og prøve bilen under et rally, og aften prøverne bliver endnu en udfordring.
Marc Troels Smith: Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, det bliver rigtig spændende at komme ud at køre med den nye bil i en DM afdeling, og at der så også er aften prøver, bliver en ekstra udfordring.
Streetfire Racing fokuserer stadig på, at få så meget erfaring i bilen som muligt, og vil derfor bruge dette rally til yderlige at få afprøvet nogle opsætninger i bl.a. undervognen.
Peter Ackermann: Vi glæder os meget til at komme af sted igen, og vi vil blive ved med at holde fokus på, at kørerne og mekanikerne får så meget erfaring med bilen under løb som muligt. Den udvikling vi havde ved DM 3 vil vi nu prøve at forsætte. Vi har forberedt os grundigt, og mener vi er klar men det er et langt rally, hvor mange faktorer spiller ind.
Alle i teamet er dog indstillet på at vi gerne vi prøve at lave endnu et fornuftigt resultat.
Iversen Læs mere om: Klaus HammerNykøbing F13/09/08 - Nykøbing F - DM Rally - DM |