Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Falch's weekend ødelagt

207 Spider Cup
DK 

08/09/08 

207 Spider Cup- af gearkasse problemer
'Copenhagen Racing Grand Prix' på Sturup Raceway så ud til at tegne rigtig godt for David Falch, der efter en god testdag var særdeles optimistisk forud for Peugeot 207 Spider Cup løbene.
 

Efter fredagens test blev det lørdag alvor for David Falch og de øvrige deltagere i Spider Cuppen, og i den fri træning, der blev kørt på en regnvåd bane, kørte David sig til en 3. plads, blot 0,626 sekund fra den hurtigste af kørerne.
Til den efterfølgende tidtagning var banen tørret op, og tempoet blev naturligvis skruet væsentligt i vejret, her sluttede David på 6. pladsen, mere en 1,5 sekund fra den hurtigste kører, bestemt ikke lige det han havde set frem til.


(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens første løb blev kørt i regnvejr, forhold som faktisk passede David fint, og han vandt i den første halvdel af løbet placering på placering, men så begyndte gearkassen, ellere rettere gearskiftet at lave problemer, for til sidst at sætte sig fast med bilen i 5. gear.
På en bane med både stigninger og små snævre sving er dette bestemt ikke ideelt, og det kostede David masser af tid de sidste omgange, men alligevel kunne han køre sig til en 4. plads og yderligere 13 point til mesterskabet.

I pausen mellem de to løb herskede der stor travlhed i Jobcar Racing teamet, hvor mekanikerne på rekordtid skulle både lokalisere problemet, samt forsøge at nå og reparere det.
Det lykkedes for dem at få bilen startklar til løb nummer to, som David startede fra 4. pladsen, et lidt bedre udgangspunkt end i første løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Igen fik David en god start, og var allerede på første omgang oppe og kæmpe om podieplaceringerne, igen blev det hele dog stoppet af problemer med gearskiftet midt i løbet, hvor det efter at have drillet et par gange satte sig fast i 6. gearet, med det resultat at han igen måtte 'halte i mål' på en 4. plads.

"Det var en lidt skidt weekend, jeg lavede lidt fejl i tidtagningen, og det bliver man 'straffet' for med det samme, med en dårlig startplacering til det første løb" - fortalte David Falch efter weekenden - "jeg rettede noget op på den dårlige startplacering med en rigtig god start, og kom fin frem i feltet, men så startede gearskiftet med at drille. Heldigvis havde jeg opbygget så stort et forspring til køreren på 5. pladsen at jeg kunne trille ind på 4. pladsen. Næsten samme mønster gentog sig i det andet løb, først vinde jeg et par placeringer, og så vrøvl med gearskiftet igen!"

De to 4. pladser indbringer David Falch hver 13 point i mesterskabet, hvor han stadig holder sig i medaljerækken, og i det sidste løb skal kæmpe med om 2. og 3. pladsen i mesterskabet.

"Det var dobbet uheldigt det her, dels satte jeg en del point til, dels flaskede det godt for konkurrenterne, faktisk så godt at Ronny Weschelberger vandt mesterskabet selv om vi endnu har en løbsweekend tilbage - så et stort tillykke til ham!" - slutter David Falch der nu ser frem til sæsonens sidste løb i Spider Cup mesterskabet, der bliver et langdistance løb på Padborg Park den 5. oktober.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • David Falch
  • Team Jobcar Racing
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - 207 Spider Cup DK
  •