Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kristian Poulsen 0,02 sekund fra at slå Jan Magnussen

Danish
Touringcar
Challenge 

06/09/08 

Privatkøreren leverede den største overraskelse i tidtagningen for DTC
Det var Jan Magnussen, England, som satte hurtigste tid i tidtagningen på Sturup Raceway forud for søndagens Copenhagen Racing GP, der er sjette afdeling af årets Danish Touringcar Championship.
 

Sammen med teamkammeraten Martin Jensen, Albertslund, kontrollerede den mesterskabsførende kører fra Team Den Blå Avis Valvoline stort set hele tidtagningen, men til slut kom hans pole position alvorligt i fare.

Det var Kristian Poulsen, Padborg, der angreb. Efter den første af de to 20 minutter lange tidtagninger var privatkøreren placeret som nummer tre, men mod slutningen af den anden tidtagning kom han atter på banen og satte en omgangstid, der blot var to hundrededele langsommere end Jan Magnussens pole position-tid.


Kristian Poulsen var blot to hundrededele i at frarøve Jan Magnussen pole position i lørdagens tidtagning forud for Copenhagen Racing GP
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

”Det var virkelig lækkert – det var det, vi havde brug for i teamet,” sagde den glade teamejer efter at den næstbedste startposition til søndagens første kvalifikationsheat var i hus. Og han var ikke i tvivl om årsagen.

”Det er simpelthen alle de weekender, jeg har tilbragt med at køre racerbil, som har givet pote. Nu er det jo fjerde weekend i træk, hvor jeg kører løb,” sagde Kristian Poulsen, der til denne weekend kørte i den bil, som hans sygemeldte kollega Emmet O’Brien, Irland, har deltaget med i sæsonens fem første løb. ”Det er også rart at få den bil til at køre stærkt, så vi kan bevise, hvad vi kan i teamet.”

Når det første af i alt tre heats køres på Sturup Raceway, vil der være BMW’er på de fem første startpositioner, men i sidste øjeblik sikrede Jason Watt, Herlev, sig, at hans hvide Seat Leon ville være bedste ikke-BMW. Efter den første tidtagning lå eks-mesteren blot på tiendepladsen, og da Michael Carlsen, Vissenbjerg, havde en afkørsel med seks minutter igen, var der ikke mange, som troede på forbedringer af omgangstiderne. Men det gjorde Jason Watt. I de døende minutter af tidtagningen kom han på banen og satte sjettebedste omgangstid.

Feltet i Copenhagen Racing GP tæller denne gang en debutant. Det er Andreas Ziggel, Tyskland, der er den nye kører i KP Racings Mercedes C200, og tyskeren præsterede at besætte 17. pladsen i tidtagningen med en tid, der var to sekunder fra Jan Magnussens pole position-tid.

Morten Alstrup


Se også:
Tiderne fra tidtagningen
Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Kristian Poulsen
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •