Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Series

Porsche tager til finale som mester

Le Mans
Series 

06/09/08 

Med tre mesterskabstitler allerede sikret, begiver Porsche sig til den afsluttende runde af 2008 Le Mans Series på Silverstone.
 

Med sejren i det næstsidste løb på Nürburgring, har Jos Verstappen allerede erobret kørernes titel i LMP2 klassen med sin RS Spyder. Samtidig sikrede Van Merksteijn Motorsport teammesterskabet. Fire sejre i fire løb for de 476 hk's sports prototyper fra Weissach var nok til at Porsche hentede konstruktørernes titel - og dette i RS Spyders debutsæson i Europa. 1.000 kilometers løbet på den 5,141 kilometer lange Grand Prix bane på Silverstone starter søndag 11:20 lokal tid (12:20 i Danmark) og varer over 195 omgange eller højst seks timer. 47 biler er klar til at køre løbet.

Ambitionsniveauet i mesterskabsteamet, Van Merksteijn, og dets kørere er ikke faldet det mindste efter at have vundet titlen. "Yderligere en sejr vil være kronen på en fantastisk sæson," siger Jos Verstappen, der deler kørslen med hans landsmand Peter van Merksteijn. Som Formel 1-kører har den 36-årige kørt på Silverstone banen syv gange, og ser frem til at komme tilbage: "Det er en stor bane med masser af hurtige sving, men den er ikke let. Især 'Copse' svinget, og følgende tre sving 'Maggots', 'Becketts' og 'Chapel' skal ikke undervurderes. Med denne bil bliver løbet rigtig sjovt. Nøglen til god omgangstid er god balance - og vi har altid haft det." Teamejer van Merksteijn kørte ikke løbet på Nürburgring og med 28 point på kontoen indtager han i øjeblikket andenpladsen i kørernes placeringer bag Verstappen (38 point).

Med samme antal point på tredjelande ligger John Nielsen og Casper Elgaard for det andet Porsche kundensteam, Essex. Danskerne er fast besluttet på at tage vice-mesterskabet for kørerne og team i finalen. I teammesterskabet ser chancerne ekstremt gode ud takket være en fordel på syv point i forhold til den tredje placerede. For slutte som nummer 2 i kørernes mesterskab skal de krydse målstregen foran Verstappen og Van Mersteijn. Hidtil i denne sæson har de vundet på Monza og sikret to tredjepladser i Barcelona og på Spa. Mens Silverstone er nyt for Elgaard, den dobbelte DTC-mester, kender sportscarlegenden Nielsen banen godt. "For kørerne er Silverstone en meget udfordrende og smuk bane," forklarer 1990-Le Mans vinderen.

Porsche kundeteamet fra Schweiz, Horag Racing, er ivrige efter at rykke op i rækkerne ved sæsonfinalen. Holdet rangerer i øjeblikket på tæt fjerdeplads i LMP2 team-stillingen. RS Spyder cockpittet deles af Fredy Lienhard (Schweiz), Jan Lammers (Holland), den tidligere Formel 1-kører og 1988-Le Mans vinderen samt Didier Theys (Belgien). Målet for de aldrende veteraner er at gentage podiet på Monza og Spa-Francorchamps.

I GT2 klassen for næsten-standard biler, er kampen om titlen stadig helt åbent. På andenpladsen er Porsche fabrikskøreren Marc Lieb (Tyskland) og Alex Davison (Australien) kun tre punkter efter de førende Ferrari piloter, Robert Bell og Gianmaria Bruni. I tre af fire løb har Porsche duoen hos Felbermayr-Proton været på podiets andenplads, men de venter stadig på deres første sejr. "Konkurrencen i vores klasse er utrolig hård," siger Lieb, vinderen på Silverstone i 2005. "Men Alex og jeg vil kæmpe og forsøge alt for vinde løb og mesterskaber." På femtepladsen i GT2 klassen er Porsche fabrikskøreren fra Østrig Richard Lietz og hans teamkammerat Raymond Narac (Frankrig) kørende for IMSA Performance Matmut teamet. På Silverstone vil i alt seks Porsche 911 GT3 RSR biler køre i GT2 klassen.

Benji

Læs mere om:
  • John Elgaard Nielsen
  • Jos Verstappen
  • Marc Lieb
  • Horag Racing
  • IMSA Performance Matmut
  • Team Essex
  • Team Felbermayr-Proton
  • Van Merksteijn Motorsport
  • Silverstone
  • 14/09/08 - Silverstone - Le Mans Series
  •