"Bilen er en Aston Martin Vantage GT 2, som Prodrive er i færd med at udvikle. Man har hen over sommeren via et amerikansk team deltaget i ALMS-serien i USA og nu skulle bilen være mindst lige så hurtig som Porsche 911 og Ferrari 430," fortæller Michael Outzen, som naturligvis glæder sig meget til at komme ud og køre bilen.
Det er ikke første gang, at Michael Outzen skal prøve kræfter med den store Aston Martin. I foråret var han i Barcelona for at deltage i årets første LMS-afdeling, men her nåede han aldrig til start. Der opstod motorproblemer under opvarmningen og teamet, James Watt Automotive, valgte herefter at teste mere med bilen, før man nu igen vil forsøge sig i et løb. I mellemtiden arbejdede Michael Outzen med at holde forbindelsen til teamet varm.
"Jeg kørte en hel del i bilen under træningen i Spanien, så teamet fik et indtryk af, hvad jeg kunne levere. Siden har jeg så løbende haft kontakt og fortalt, hvordan det er gået mig i DTC. Og det har så givet bonus nu, hvor de igen stod og skulle bruge en kører," siger en glad Michael Outzen.
Michael Outzen deltaget i GT på Silverstone. (Foto: Perfection Racing)
Forud for løbet på Silverstone ligger der et par dages test.
"Vi har mulighed for at køre i to dage på Pembrey. Formålet med det er selvfølgelig at lære bilen at kende, men der bliver lagt mindst lige så meget vægt på at jeg og mine to medkørere, Alan van der Merwe og Tim Sudgen, skal lære at fungere som et team. Det er to erfarne kørere, så jeg er helt klart junioren i teamet, så det er op til mig at vise, at jeg kan køre hurtigt og frem for alt stabilt," mener Outzen.
Hos Perfection Racing glæder man sig over den chance, Michael Outzen her har fået.
"Michael ville sikre sig, at der ikke var noget kontraktmæssigt i vejen for at han kørte for et andet team. Vi kontaktede Chevrolet og de gav straks grønt lys. Så nu skal han bare ud og give den noget gas," lyder meldingen fra Kent Bo Steffensen. Perfection Racing Læs mere om: Michael OutzenJames Watt AutomotivePerfection RacingSilverstone14/09/08 - Silverstone - Le Mans Series |