Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Hårdt arbejde betaler sig

Advan Cup 
04/09/08 

I den kommende weekend afvikles endnu en afdeling af Advan Cup i forbindelse med DTC-løbet på Sturup Raceway ved Malmø. JA Motorsport er også denne gang at finde i deres respektive klasser, hvor Jesper Ternvalt fører sin klasse i Special Saloon Car og Anders Majgaard ligger et enkelt point efter nummer tre i kampen om mesterskabet i Advan Cup.
 

- Sturup er en sjov bane med sving og bakker, der kræver sit af kørerne, fortæller Anders Majgaard og går videre: - Sidste år kæmpede vi med at få bilen til at køre rigtigt og jeg blev sendt i autoværnet, men i år kan jeg koncentrere mig om at køre.

Faktisk kan både Jesper og Anders køre på banen med en vis ro i sjælen for resten af sæsonen. Det er nemlig lykkedes at få to sponsoraftaler med Rucanor Sport og Tune Textiltryk på plads for resten af sæsonen og med option for næste år. – Det er en fantastisk fornemmelse at have så stor opbakning fra sponsorerne, at de allerede inden sæsonafslutningen giver signal om at være med næste år. Det er belønningen for det hårde slid sidste år, men aftalen var ikke kommet i hus uden et stort stykke arbejde af Michael fra DSV, som er vores sponsoransvarlige.


Anders Majgaards bil med nyt sponsormærke.
(Foto: Gripping Media)

Tune Textiltryk har været teamets faste sponsor gennem et stykke tid og været en stor hjælp i mange af de praktiske opgaver for et racerteam. Rucanor forhandler ski- og profiltøj og vil aktivt bruge holdet til deres markedsføring. Det vil allerede kunne ses i weekenden, hvor Rucanor har sørget for, at teamet har et udvalg af merchandise i form tøj.

- Vi kører altid på banen for at lave gode resultater, men med sådan en opbakning får man mere ro i sjælen og kan også yde en lille smule mere, supplerer Jesper.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Jesper Ternvalt
  • JA Motorsport
  • Sturup Raceway
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Advan Cup - DM
  • 07/09/08 - Sturup Raceway - Special Saloon
  •