Clio Cup - DK 04/09/08
|
|
Kørerne i Renault Clio Cuppen har ingen forhåndserfaring at trække på Hvert år er Copenhagen Racing GP en af afdelingerne af Renault Clio Cuppen. Løbet finder sted på Sturup Raceway, og da det kun er en gang om året, at racerbanen ved Malmös Lufthavn lægger asfalt til en mesterskabsafdeling, er det ikke den racerbane, hvor kørerne opsamler den største erfaring. |
Lige præcis i Renault Clio Cuppen kan dette fænomen komme til at spille en afgørende rolle. Klassen befinder sig i år i en overgangssæson, hvor den nye Renault Clio III-model er blevet introduceret, og den er der således ingen i feltet, der har kørt løb med på Sturup Raceway, hvorfor weekendens løb bliver en lærerig oplevelse for deltagere. Mere lærerig for flere. Således Dennis Bannergaard, Græsted, der sidste år deltog i løbet med en Renault Clio III-model, men som for to år siden kørte en helt tredje bilmodel, da han dengang deltog i OK Saxo Cuppen.
For fjerde år i træk stiller Dennis Bannergaard op i ny bil ved Copenhagen Racing GP på Sturup Raceway. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
”Det bliver faktisk fjerde år med fire forskellige bilmodeller for mit vedkommende. Den Saxo-racer, jeg kørte med i 2006, var nemlig også en anden end den, jeg havde kørt med året før,” siger nordsjællænderen. Han føler sig dog ikke handicappet, for det har været let at omstille sig til den seneste Renault Clio III-model.
”Det har været en positiv oplevelse, og det er gået bedre end vi havde regnet med. Inden sæsonen begyndte, snakkede vi om en placering i top 10 som målsætning, men da sæsonen så kom i gang, lavede vi det om til top 8. Og nu går vi så og håber på at kunne komme i top 5, selv om man nu nærmer sig det hårde selskab,” siger Dennis Bannergaard.
Netop det forestående Copenhagen Racing GP på Sturup Raceway kan blive løbet, som kan hjælpe ham til at komme tættere på sin nye målsætning.
”Umiddelbart ligger banen meget godt til mig,” siger han. ”Sidste år kørte jeg med en forkert opsætning, og det var nok derfor, at jeg ikke kunne være med, men nu tester vi på banen allerede torsdag for at være godt forberedte.
”Men jeg tror, at den nye bil kommer til at passe noget bedre på banen end den gamle. Hvis jeg bare kan lave et resultat, ligesom da jeg kørte Saxo Cup, vil det være godt. Der satte jeg pole position, men kørte mig selv af banen i første heat og blev så toer i andet heat efter Claus Christensen, så jeg har lidt, jeg skal have revancheret. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi satser på to top 5–placeringer og så måske også gerne en podieplacering.”
Stillingen i Renault Clio Cup:
|
Plac. | Kører | Model | Point |
|
1. | Per Poulsen | Renault Sport Clio III | 185 |
2. | Martin Clausen | Renault Sport Clio III | 146 |
3. | Bjørn Smedegaard | Renault Sport Clio III | 115 |
|
4. | Jacob Kristensen | Renault Sport Clio III | 110 |
5. | Claus Christensen | Renault Sport Clio III | 102 |
6. | Steffen Larsen | Renault Sport Clio II | 90 |
|
7. | Dennis Bannergaard | Renault Sport Clio III | 82 |
8. | Michael Christensen | Renault Sport Clio III | 81 |
9. | Martin Sally | Renault Sport Clio III | 78 |
|
10. | Anders Byriel | Renault Sport Clio III | 60 |
11. | Christian Jakobsen | Renault Sport Clio II | 49 |
12. | Thue Kristensen | Renault Sport Clio III | 43 |
|
13. | Ronnie Bodekær | Renault Sport Clio II | 36 |
14. | Martin Frederiksen | Renault Sport Clio III | 29 |
15. | Ulrik Larsen | Renault Sport Clio II | 24 |
|
16. | Rene Hoff | Renault Sport Clio III | 19 |
17. | Roland Poulsen | Renault Sport Clio III | 18 |
18. | Brian Mikkelsen | Renault Sport Clio II | 17 |
|
19. | Stian Paulsen | Renault Sport Clio III | 12 |
| Kent Bernsdorf | Renault Sport Clio III | 12 |
21. | Henrik Larsen | Renault Sport Clio II | 11 |
|
22. | Jan Engelbrecht | Renault Sport Clio III | 7 |
23. | Lars Christensen | Renault Sport Clio II | 5 |
24. | Nicki Jensen | Renault Sport Clio II | 4 |
|
| Ronni Nielsen | Renault Sport Clio II | 4 |
26. | Ole Klitgård | Renault Sport Clio III | 1 |
|
Læs mere om: Dennis BannergaardSturup Raceway07/09/08 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK |