Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Tom missede cuttet

DTM 
31/08/08 

DTMTom Kristensen endte gårsdagens DTM-kvalifikation på Brands Hatch på en skuffende tolvteplads. Det var første gang i denne sæson, den rutinerede dansker ikke klarede sig igennem til den afgørende kvalifikationsrunde.
 


Tom Kristensen er ikke glad for en start fra 12. pladsen.
(Foto: Nils Finderup)

"Det er noget crap! Bilen var perfekt, og i formiddagens sidste træning var jeg treer, kun en tiendedel sekund fra hurtigste tid. På grund af et par afkørsler først i tidtagningen var der imidlertid gule flag ude, og derfor var der kun et meget lille tidsrum til sidst at sætte tiden i. Jeg havde to forsøg, men ingen af dem var optimale. I den første er jeg lidt for konservativ, så jeg vidste, at min sidste omgang skulle sidde lige i skabet. Desværre røg min Audi-kollega Mike Rockenfeller ud i gruset lige foran mig og hvirvlede så meget snavs op, at jeg ikke kunne se linien. Desuden samlede jeg selv snavs op på dækkene, hvilket betød, at jeg ikke havde greb nok og endte uden for banen i sving tre. Så skal det ende med en tolvteplads i så tæt et felt. Det ser ret håbløst ud med hensyn til mine chancer i løbet, for er der en bane, du ikke ønsker at kvalificere dig langt nede i feltet i, er det Brands Hatch, hvor en omgang tager 42 sekunder. Der er praktisk taget ingen steder at kunne overhale, så jeg må erkende, jeg er pessimistisk med hensyn til i morgen," siger Kristensen fra det sydlige England.

Forrest starter Kristensens holdkammerat Timo Scheider, der også fører det samlede mesterskab.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Brands Hatch
  • 31/08/08 - Brands Hatch - DTM
  •